Spøgelsesdrilleri

36 3 0
                                        

Jeg skulle sove ved min veninde der boede lidt ude ude på landet, jeg havde ikke været der før da veninden var en jeg lige havde mødt på min nye skole, og først lige var begyndt at danne venskab med.

Jeg havde sagt til mine forældre jeg sagtens kunne cykle selv da der kun var 2-3 km og der var lyst næsten hele vejen, undtagen det sidste stykke på 2-300 meter. Jeg kom lidt senere afsted end planlagt, og da jeg kører på vejen er det bælg ravende mørkt, ikke mørkt som hvis
man går i byen, men kul sort.

Jeg var heldig jeg havde min cykel lygte, og jeg priste mig da også taknemlig på den. Da
jeg havde cyklet de første 2,5 km kommer jeg til starten af det meget mørke stykke, jeg cykler med musik i ørene men pludselig stopper det, og jeg tænkte min iPhone bare skulle skifte sang eller den var gået død på strøm.

Da jeg når de første 4-5 meter ind i mørket høre jeg pludselig en der synger, det er klart en lille pige og det lyder uhyggelig meget som i det der klamme gyserfilm med små børn, jeg grubler meget over det da jeg er sikker på jeg ikke har musik lignede det på min iPhone.

Pludselig cykler jeg forbi noget, min lygte lyser direkte på det i det jeg cykler forbi, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om hvad det er - det er en lille pige, og hun så ikke rar og sød ud, i stedet for at stoppe op og være nysgerrig cyklede jeg af fuld kraft videre, og pludselig høre jeg en cykel klokke bag mig, og dér ligeved siden af mig cyklede den lille pige nu på en gammel rusten cykel, men det mest skræmmende var at det så ud som om hun cyklede stille og roligt selvom jeg var klar over man skulle havde en del fart på for at kunne komme op på siden af mig, og noget der nærmest tog livet fra mig var synet af hende, jeg kunne tydelig høre hende synge igen, men i stedet for at kigge lige ud var hendes hoved vendt imod mig på en grotesk måde, ikke som man normalt ser til siden men som om hendes hoved var taget af
for at blive sat på igen, lidt ligesom en dukke man drejer hovedet på - og så skreg jeg.

Det næste jeg husker er at jeg vågner op i min venindes hus, imens hun og to meget bekymrede forældre (hendes) kiggede på mig, jeg spurgte hvad der var sket og de forklarede at de havde fundet mig i en grøft i nærheden af huset, da forældrene var kommet hjem fra noget fest-halløj, jeg nævner straks den lille pige og deres ansigter bliver helt fordrejet.

"Åh, det var bare Kathrine..." Da de kunne se jeg bestemt ikke vil nøjes med den forklaring fortsatte de tøvende. "Kathrine var datter af husets tidligere ejere, en sød lille pige - alt det ved jeg fordi husets tidligere ejere var gode venner af os i forvejen, men pludselig sker der noget katastrofalt, Kathrine er ude at cykle sig en tur på sin gamle rusten cykel, - hun elskede den cykel og forældrene kunne ikke få hende til at skifte den ud selvom den var grim og slidt. - I det Kathrine var drejet af for at køre ind på gården blev hun taget af noget, hvad ved vi ikke, men hendes hoved var revet fra hovedet og hun lå bare der i grøften med høretelefonerne fra hendes nye mp3 afspillere stadig spillende i ørene, nogle siger hun kommer efter andre der cykler der, nogle siger hun beskytter dem, men de fleste mener hun bare er en ensom lille pige.

Men det der var med Kathrine var at hun var en meget ondskabsfuld lille pige, hun pinte altid dyrene, stjal kager og slik fra dåserne i køkkenet ja såfrem hun kunne finde på at stikke nåle i hendes mindre brors hånd, forældrene var fortvivlede, da hun døde ville de ikke blive på gården og de nærmest forærede os den bare for at kunne komme væk, vi har aldrig set Kathrine men de fleste af vores gæster har uafhæniget af hinanden fortalt de har set
hende, med et meget ondt ansigts udtryk.."

Puha tænker jeg og kigger mod vinduerne for at vurdere om det stadig er nat eller det er dag, og så skreg jeg - Den lille pige stod udenfor vinduet og kiggede ondt ind på os, men jeg mente
specielt hun så ind på mig, og hun så bestemt ikke rar ud.

Som sat denne historie har skræmt livet næsten ud af mig, og jeg kom der aldrig mere - jeg er dog stadig veninder med pigen, men det blev aldrig til noget tæt.

Dead overWhere stories live. Discover now