Han løb igennem sine små rør, forbi alle dem han kendte. Han skulle et sted hen, hvorhen vidste han ikke, men helt sikkert et sted hen. Han løb og løb og da han var færdig med at løbe, løb han endnu mere. Da han endelig var nået til destinationen, var han hverken tilfreds eller skuffet. Ser du, han vidste jo egentlig ikke hvor han skulle hen. Han kikkede rundt omkring sig, og så lige det han havde forventet. En væg, lidt graffiti, og. Hov. Alt blev helt mørkt. Det sidste han kunne huske var en højlydt klappelyd og et bidende slag i nakken. Men nu var alt helt hvidt, helt fredeligt, så smukt. Så fredfyldt.
