Den Forældreløse Pige

FORHISTORIE

Mit liv var perfekt, jeg havde verdens bedste veninde. Vi var da nogle gange lidt sure på hinanden, men aldrig særligt længe. Jeg gik i 6.klasse, havde skulderlangt mørkt hår, rav gyldne øjne, jeg var ikke særlig høj, spinkelt bygget og boede på et børnehjem. Jeg gjorde stort set altid som folk bad mig om og var meget stille, så tja jeg havde det vel godt nok. Jeg havde jo også min veninde Racha, så alt skulle nok gå, for vi ville altid være sammen, troede jeg, men sådan blev det ikke og når ja forresten, jeg hedder Elisa. Racha havde blondt hår næsten lige så langt som mit, hun var en smule højere og lidt mindre spinkelt bygget end mig. Der var mange, der ikke var super glad for hende, fordi at hun til tider godt kunne være lidt bestemmende, men jeg var ligeglad. Hun var min bedste og eneste veninde.

Det var en varm sommerdag solen stod højt på himlen, kun nogle ganske få små skyer turde vise sig og det kan jeg godt forstå, for den dag var et rent mareridt for mig altså, Racha og jeg kom op og skændes, da vi havde fået frikvarter, jeg husker ikke, hvad det var, men det var nok bare noget langt ude som sædvanlig. Derfor var jeg også meget overbevist om, at vi ville være gode venner allerede i næste frikvarter, som det plejede, men da vi fik frikvarter var Racha stadig sur på mig. Jeg tænkte bare, at hun havde brug for en pause så jeg lod hende være og var alene, helt alene. Da jeg ikke rigtig havde taget mig tid til at lære de andre at kende og langt de fleste tænkt "se det hende den forældreløse, hende hvis forældre bare forlod hende fordi de ikke gad at have hende", men hvorfor skulle jeg i det hele taget også lære dem at kende, når jeg jo havde  Racha. Dagen gik og Racha var stadigvæk sur på mig, hun begyndte at snakke med alle de andre og fortalte dem alt muligt om mig som slet ikke passede. 

Hun blev ved med at være sur, indtil vi fik sommerferie, jeg blev lidt urolig, men jeg var stadigvæk 100% overbevist om, at vi ville være venner igen efter sommerferien, men op til sommerferien prøvede jeg alligevel, at lære de andre lidt bedre at kende, så slemme kunne de jo umuligt være, det gik ikke så godt, men jeg prøvede da i det mindste.