The Love//Marcus og Martinus//

Kapitel 3. // Er du okay

(Fridas synsvinkel)

Jeg kan ikke finde Thea nogen steder, jeg skulle ikke have haft sagt det, et var jo ikke meningen at hun skulle blive ked af det. Efter et kvarter går jeg tilbage til klassen, jeg tror jeg har lagt mindst hundrede beskeder til hende og ringet lige så mange gange. Jeg går hen til Marcus han ser sur "hvad er der med dig" spørger jeg, han svare ikke med det samme" jeg gider ikke at være venner med folk der lyver og holder ting hemmeligt for mig" siger han hårdt og går, fedt nu har jeg ødelagt hele vores gruppe, hvorfor kan jeg ikke bare holde min mund. Jeg skynder mig ud til Marcus som sidder og skriver på sin mobil "jeg vil gerne dele det med dig, vis det ikke var fordi jeg havde sværget mit liv på jeg ikke vil sige det til nogen" "nej men så finder jeg Thea" siger Marcus, og går.

(Marcus synsvinkel)

Jeg går og går, går ud langs søen ud til skrænten der sidder hun og græder "hvad er der i vejen" spøger jeg "asfalt" griner hun mellem tårene, jeg sætter mig ved siden af hende "hvad det i holder hemmeligt, ikke for at på trænge mig,  men det er svært at være venner med nogle der holder ting hemmeligt, vis du forstår" siger jeg lidt ked af det "det bare svært det hele, hun lovede hun ikke vil sige det til nogen, og så begynder hun bare at snakke midt på skolen, og nu ved jeg ikke om jeg kan stole på hende" "det er okay at du er ked af det, det var også dumt gjort af hende, jeg var også blevet sur" siger jeg medlidende. "måske kan jeg hjælpe, hvad er der galt?" "du må ikke grine lover du det" "ja selvfølgelig" "okay..." starter hun og puster ud.

(Theas synsvinkel)

"Det de... deet er fordi... okay" hvorfor kan jeg ikke bare sige det, han er jo min bedste ven "okay det... det er fordi mig og Frida legede S,P eller K og jeg valgte S, hun spurgte så om..." jeg trækker vejret dybt ind, skal jeg sige sandheden nu, eller skal jeg lyve? okay det bliver..? At lyve "... Om at jeg nogen sinde har kysset en pige, og jeg sagde ja, men bagefter lovede hun at hun ikke vil sige det til nogen, og nu var hun lige ved at sige det!!" græder jeg vidre, han kræmmer mig. Jeg fatter ikke at jeg ikke sagde sandheden, eller det gør jeg, men det var bare så forkert at lyve. "men det var i 3. klasse, vi legede det, og det var i første jeg kyssede hende" griner jeg, og vi går jo i niende nu. Han fnyser bare, det er nok over Frida. "skal vi ikke gå tilbage vi har fri om et kvarter" "FUCK!" hvisker hissigt, "hvad sker der" "jeg skal mødes med Martinus" "hvad skal i lave?" spøger han og rejser sig "lektier" siger jeg frustreret "øhheee..." siger han sukkende. Da vi kommer ind i på skolen ser jeg...

________________________________________________________________________________

hvem mon hun ser?? DRAM DRAM DRAAAMMMAAA...

513 ord, håber stadig i vil følge med<3<3<3

Xenia<3<3<3