Da der ikke længere var slaver
Du er fri.
Jeg var ude af stand til at forstå hvad han mente. Fri? Hvad betyder det at være fri?. Han åbnede blot døren og lod mine ben som var trætte efter gårsdagens arbejde føre mig ud. Hvad nu?
Jeg har intet. Alt jeg ejer er det tøj jeg har på og den lille håndfuld korn jeg sneg ned i min lomme dagen før. Hvis jeg kom ind til byen ville der være en chance for at jeg ville blive dræbt. Jeg tror knap nok at nogen ville tage sagen op. Jeg betød jo ikke noget. Når jeg tænkte på mig selv så jeg mig selv som en ting, hvilket nok mest kommer fra bonden. Han navngav mig ting kort tid efter han købte mig. På flere punker ønsker jeg at være en slave igen. Set på den lyse side havde jeg jo førhen ly for natten og fik da også en stump brød et par gange om ugen hvis jeg havde gjort mit arbejde hurtigere og bedre end normalt. Jeg vil dog også indrømme at bonden og jeg havde vores små øjeblikke hvor vi ikke var anderledes. Hvor vi bare var ens. De øjeblikke hvor han kikkede på mig på en anden måde. Som om han forsøgte at se mig som noget andet end det jeg nu en gang var. En ting. Af og til spekulerede jeg over om folk mon var ved at forandre sig og om der fandtes et sted i verdenen hvor jeg ville blive værdsat.
