Hvornår Lauritz ?

Kapitel 2.

Nogen sætter sig ved siden af mig, jeg kigger op. Lauritz. Jeg kan ikke lade vær' med at kigge på hans mørke luftige hår der falder ned over hans øjne og musklerne på hans arme.

"Hej!" Siger han lidt akavet.

"Em.. Hej.." svarer jeg med lidt røde kinder.

"Hvordan går det !" Griner han.

"Jo ehh, jeg har lige fået titusind lektier for så.. ik så godt.." svarer jeg ham og kigger på ham, men opdager at han også gør og får endnu røde kinder.

"Ehm.. hvilke lektier ? Skal jeg hjælpe dig ?" Siger han med et skævt smil.

"Joo.. hvis du har lyst," smiler jeg.

"Så hjemme hos mig." Blinker han.

Mit hjerte hoppede et slag over, jeg sværger ! Hjemme hos Lauritz ?! Er det en joke ? Er han player, og vil bare såre mig ? Men jeg kan jo lide ham.. Fuck jeg har brug for Isa lige nu !

"Nå så skal vi af nu," siger han og rejser sig.

Jeg følger hurtigt efter ham og smutter ud af toget. Da jeg kommer ud af toget er der nogen det banker meget kraftigt på tog ruden og jeg opdager at personen hentyder til mig.
Hun holder min jakke i hånden og jeg råber til Lauritz at min jakke ligger inde i toget men da jeg vender mig om igen er toget på vej væk. F**k.
Jeg kigger med et lidende blik på Lauritz.

"Min mobil ligger i min jakke," siger jeg forfærdet og går i panik.

"Vi må se hvad vi kan gøre," siger han og ringer til en eller anden.

"I anden sidste vogn, øhm.. tredje bænk fra indgangen. Ja. Nå... Grøn. Camouflage mønster. Godt tak. Vi er på Hellerup st."

"Hva så ?"

"Tobias kommer med din jakke, altså imorgen han skulle også i C-toget. "

"Ej tak Lauritz," helt beæret over at han gider det.

"Så lidt", siger han og smiler sit smil man bliver helt bløde knæ af.. ( i forstår).

"Kan jeg ehh låne din tlf ?"

"Jo self." Siger han og rækker sin sprit nye X'er.
Jeg taster min mors nummer ind og ringer op.

"Hej mor det Sara. Ja altså jeg ringer fra en andens mobil da jeg glemte min jakke i toget og den ligger der i.. Mor slap af ! Vi har fået en til at tage den med i morgen !" Jeg sukker og lægger på da jeg har sagt farvel.

"Tak."

"Skulle det vær en anden gang", siger han og blinker.

Vi går mod hans hus (ved egentlig bare at tage bussen hehe).
Hele busturen var egentlig bare akavet stilhed.. da jeg ikke havde en mobil jeg kunne stirre i, og bruge tiden der.. (Deprimerende)