I dag er det den 12 juni, det er min 16 års fødselsdag og jeg sidder på en cafe i København alene. Min mor og far valgte for en måned siden at vi skulle flytte til København, så vi pakkede hele vores liv sammen i papkasser og flyttede til København. Det er nu en uge siden, vi kørte fra Tønder en lille by i Sønderjylland til hovedstaden hvor vi nu skal bo. Og nu sidder jeg så her helt alene på min fødselsdag, min forældre har arbejdet hele ugen og skal også arbejde i dag på min fødselsdag. Alle mine venner er i Tønder, og jeg har ingen venner her. Jeg har altid troet jeg ville få en rigtig fed 16 års fødselsdag, med alle mine venner og familie.
"Ej, det bliver så fedt" siger Matilde min bedste veninde, vi sidder og snakker om min 16 års fødselsdag, der er om 2 måneder. Vi har planlagt det hele, så nu venter vi bare på det bliver d. 12 juni. Vi skal spise aftensmad ved mig og så videre i byen, hvor alle mine venner vil møde os. Det bliver den bedste fødselsdag.
Men sådan gik det ikke helt, min forældre bestemte sig for at hele familien skulle til København, fordi min far har fået en forfremmelse og kunne tjene, lidt flere penge. Selv om det betød, at hans eneste datter må sidde selv på sin fødselsdag. Jeg har en storebror, men han flyttede bare ind med sin kæreste i Tønder. Jeg måtte ikke bo hos dem, så jeg var tvunget til at flytte til København. Der er nok mange 16 årige piger der gerne ville flytte til København, men ikke mig hele mit liv er i Tønder.
Jeg starter på min nye skole efter sommerferien, fordi skolen mente der ikke var grund til at jeg startede lige inden sommerferien. "Øhm, du tabte den her" jeg siddet i mine egne tanker og jeg havde slet ikke opdaget jeg havde smidt min pung på gulvet. Jeg kigger op på personen der sagde noget og så ind i de pæneste blå øjne, jeg fik mumlet tak.
"Jeg hedder Kasper, hvad hedder du?" siger drengen med de pæne blå øjne. "Øhm øhm, jeg hedder Sofie", hvorfor er jeg pludselig så nervøs, mine hænder sveder og jeg rødmer helt. "Må jeg sidde her?" siger Kasper, jeg nikker og han trækker stolen overfor mig ud og sidder ned. "Hvordan kan det være jeg ikke har set dig før smukke?" siger Kasper, jeg er lidt mindre nervøs nu og jeg får sagt "Fordi jeg lige er flyttet her til" vi sidder og snakker i flere timer og da klokken bliver 19, bliver jeg nød til at tage hjem fordi min mor har ringet mindst hundre gange. Jeg får et farvel kys på kinden og vi aftaler at mødes på samme cafe igen i morgen kl 14.
YOU ARE READING
kærlighed ved første blik
RomanceJeg har aldrig rigtig troet på kærlighed ved første blik, men det kom jeg til...