KᗩᑭITEᒪ 3

237 12 0
                                    

Martinus' synsvinkel
Jeg høre en gaffel, blive tabt. Jeg vender mig om. Min verden stopper. Lige ud af mine øjenkrog, ser jeg pigen, jeg har siddet og stalket. Pigen, jeg har tænkt dagen lang. Hende, der ejer den mest fantastiske stemme.

Woaw.. Det er som om at det hele er en drøm. Er det en drøm. Jeg niver mig hurtigt i armen. "Avv.." mumler jeg. - "Så det er ikke en drøm.." mumler jeg smilende.

Marcus prikker til mig. "Er det ikke hende, du hele tiden stalker?" Hvisker han i mit øre. Jeg nikker smilende. Jeg kan slet ikke få det smil væk. Tårerne vælter ud af hendes øjenkrog. Ligesom hun skrev at hun ville, hvis hun mødte os.

Far smiler til os og sender os et bare-gå-over-til-hende-Blik. Jeg smiler taknemligt. Hendes forældre kigger smilende hen imod os. Hendes søskende er like, wtf.

"Omg.. heeej!" Siger hun glad og krammer mig først og så Marcus. - "Det her er min største drøm.." mumler hun lavt, me lavt nok til at jeg kan høre det. Hun tager sin iPhone frem og stammer sin mobil med os. Cute.

Jeg tager stille hendes mobil og tager nogle billeder af os. Hendes smil, kan ikke blive større end det er i forvejen lige nu. "Vi ses, hvad hedder du nu? Aha." Spørge Marcus.

"Mathilde, Bare Mathilde." Siger hun og smiler. "Vi ses Mathilde. Vi skal spise færdigt." Siger Marcus og krammer hende. "Yeah.. vi ses Mathilde!" Siger jeg lidt nervøst og trækker hende i et langt kram. Hun dufter godt..

Jeg trækker mig og smiler til hende og går tilbage til far og Marcus. Det var nok en af de bedste dage, jeg har haft! Woaw.. Jeg tror ikke at jeg kommer til at glemme det!

Jeg kigger glad hen imod Marcus, der bare smiler kækt tilbage til mig. Jeg kigger lidt flovt ned på min mad. "Når Martinus. En lille fugl aka din bror, har sagt at du har stalket den der pige." Hvisker far til mig. Jeg før lidt farve på kinderne og kigger ned på min mad igen. Hvor er det pinligt!

"Yeah.. er på en måde internet venner med hende. Men hun tror at jeg er en der hedder Mathias.." hvisker jeg. - "altså, jeg vil gerne komme i kontakt med hende. Men det er bare nederen at hun er fan, for jeg kan rigtig godt lide hende.." hvisker jeg og kigger lidt trist på min far.

"Martinus.. Du finder ud af det! Det er jo ikke fordi at hun ikke kan lide dig!" Siger far med et opmuntrende smil, der smitter mine læber. "Det har du ret i, far! Tusind tak." Siger jeg og krammer ham. Marcus joiner hurtigt vores kram.

Mathilde's synsvinkel
Jeg kan ikke få mine øjne fra Martinus, min yndlings tvilling. Det er cute, at Kjell-Erik, Marcus og Martinus krammer. Vil vildt gerne tage et billed af dem alle tre, men det vil nok blive aaaaaaalt for akavet, da mine forældre også er her..

YESS YESS:) HVAD TROR I AT DER SKER I NÆSTE KAPITEL? OG FÅR MIN PALLE IMORGEN!;)

12 august

It's not easy - Martinus GunnarsenWhere stories live. Discover now