The Devil Wears Hoodie

Down 2 grund

Jeg mødte hans forvirrede blik, da han trådte ind i rummet. Hans øjne stoppede kort ved mig, før de lander på Chris der stadig lå på gulvet rulle sammen. Jeg følte ingen dårlig samvittighed da jeg kiggede ned på ham. Han havde fortjent det. Røvhul. Jeg rettede min taske der sad skævt ned af min ryg før jeg begyndte at gå i retning mod Justin. Som om alt var fint, som om jeg ikke stadig rystede og mest af alt ville grave mig ned i et hul. Jeg trak blidt i hans ærme da jeg gik forbi ham. Han lod mig trække ham ud i gangen. Jeg ventede til døren smækkede bag mig før jeg kiggede op på ham. Han lignede sig selv, eller ihvertfald sådan jeg havde set ham de sidste 2 dage. Som en model. "Så... ville du forklare mig hvad der sket eller skal jeg spørge Chris?" Jeg sukkede, men mærkede alligevel en rolig føles sprede sig i min krop. Jeg var i sikkerhed nu. "Jeg tror ikke Chris kan tale" svarede jeg sarkastisk. Han gengældte ikke mit falske smil. Smilede ikke engang, stod bare der og stirrede på mig, som kunne han skræmme svarene ud af mig. "Han kom lidt for tæt på. Prøvede at gøre vores forhold til noget andet end elev-lærer" sagde jeg med blikket rettet med gulvet. Han sagde ikke noget stirrede bare på mig i tavshed. Jeg gik et skridt mod venstre da en pige gik forbi. De andre elever lå sikkert allerede der hjemme i deres seng. "Kan vi ikke bare glemme hvad du så?" Spurgte jeg. Endelig havde jeg ikke gjort noget forkert, men vold mod en lærer var nok heller ikke helt noget der fulgte reglerne. Justin kiggede tænkende på mig. Hans store nøddebrune øjne kiggede direkte i mine. "Noget for noget" selvfølglig hvad havde jeg forventet, at han faktisk ville være sød, han var jo venner med min bror så man kunne vel ikke forvente meget. Men vreden lå alligevel som en klump i min mave. Idiot. "Hvis du går ud og spiser med mig". Jeg kiggede målløs på ham. " og hvad hvis jeg siger nej?." Spurgte jeg irriteret
" så vil du for det første, være på røven, for jeg er ret sikker på at Chris fortæller rektor om det her. Ville rektoren tro på en enkel elev eller en lære?. Men hvis du går ud med mig, vil jeg være dit 'vidne'. Så kan vi måske forkorte din kommende eftersidning med en uge," han snakkede som om vi lavede en business aftale. " og for det andet, ville du da ikke gå glip af en date med den hotteste dreng på skolen vel" han blinkede flirtende med det ene øje og rettede sig op.
Han havde ret.. Jeg havde brug for ham hvis jeg gerne vil slippe for eftersidning eller værre at blive bortvist. Måske kan to elever hamle op mod en læres argumenter. Alene var jeg håbløs. Forresten skader gratis mad ingen... vel?. Jeg sukkede træt  " tillykke du har skaffet dig en date med verdens hotteste pige." Han smilede afslappet og lod sin hånd kører igennem hans uredte hår.
" ses på fredag kl 7?" Brummede han selvsikkert 
"fredag bliver min dødsdag" jeg smilede sødt til ham og blinkede ekstra et par gange
" save it for later girl." Sagde han "Fuck.af. ". 
Først da jeg kom ud, fik min krop lov til at afreagere. Alt var forgået så hurtigt, den ene øjeblik havde jeg været i klassen, det næste stod jeg med Justin uden på gangen. Men alt var fint, alt var fint nu. Det havde været ubehageligt, men intet var sket, det kunne være endt meget værre. Jeg hader at føle mig lille, som jeg havde gjort under hans berøring. Jeg havde følt sådan alt for meget igennem mit liv. Det skulle være slut, jeg var ikke lille, jeg var mig. Det var vist tid til at jeg beviste det.