Just a friend

#9

*Nialls POV*

Jeg løb rundt i huset for at finde Emily. Jeg skulle aldirg have taget hende med herover. Jeg ved jo godt, at hun afskyr James. Selvom jeg aldrig har spurgt hvorfor, kan jeg godt forstå hende. Han er en nar. Alle ved, at han dater flere piger af gangen, fordi han kan, som han selv siger.

Jeg gik ind i stuen og så noget, jeg ville have ønsket, jeg aldrig havde set. På sofaen sidder Emily, men hun er ikke alene. Hun er sammen med... Gud nej, det her kan ikke være rigtigt.

*Emilys POV*

- Hvordan kan han sige sådan noget? spurgte jeg.

- Det ved jeg ikke, smukke, sagde drengen, der sad ved siden af mig-

Jeg havde fortalt ham om Nialls opførsel tidligere.

- Du har jo ikke ændret dig, det sagde du, at du ville. For mig.

- Jeg har ændret mig.

- Hvordan?

- Lad mig vise dig det, sagde han og lænede sig ind mod mig.

Jeg var fuld. Meget. Og jeg kunne ikke rigtig gøre modstand. Og jeg manglede kærlighed. Det var nogle af de grunde til, at jeg kyssede tilbage, da hans læber ramte mine.

Men den eneste jeg kunne tænke på, mens vi kyssede, var Niall. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan da ikke være... Eller kan jeg.. Nej! Det er umuligt...

Kysset blev vildere og grådigere for hvert minut. Jeg ville ikke mere, men fyren havde vist andre planer. Hver gang jeg prøvede at trække mig væk, strammede han sit greb på mit lår. Det var ubehageligt. 

- Fjern dig, sagde jeg mod hans læber.

Han trak sig, men slap ikke sit greb.

- Ved du, hvor længe jeg har ventet på det her.

Jeg rystede på hovedet.

- Alt for lang tid, så jeg foreslår,at du gåt med mig op i mit soveværelse lige nu.

- Nej, det vil jeg ikke, du kan ikke tvinge mig.

- Jeg har forbindelser,og vi skulle jo nødig have, at lille Horan kom til skade.

Jeg gispede.

- Det ville du ikke!

- Lad os se.

Jeg turde ikke tage chancen. Niall er alt, jeg har, hvis jeg mister ham har jeg intet.

- Lover du, at du ikke gør ham noget?

- Selvfølgelig, skatter.

- Lad være med at klade mig det.

- Hvis det skal være på den måde, så fint nok, så behøver jeg heller ikke tage hensyn til dine følelser.

- Som om du nogensinde gjorde det.

Vi gik igennem stuen og videre op på første sal. (Han boede nemlig i et toplanshus). Vi fortsatte ned af en smal gang. Da vi kom til enden, var der en dør. Han åbnede den, og vi gik ind på hans værelse.

- Må jeg spørge om noget? spurgte han.

- Gør du ikke allerede det, grinede jeg i et forsøg på at løfte stemningen.

- Er det rigtigt, at du er jomfru?

- Undskyld, men hvad rager det dig?

- Jeg vil bare vide, hvor forsigtig jeg skal være, smilede han ubehageligt.

___________________

Hey mennesker!

Undskyld jeg ikke har opdateret forever, men har haft andet at lave, slevom det er ferie.

Men tusind tak, fordi I gider læse med. Det betyder meget.

Peace out! 😝

xoxo Unicornlover :D