DEN SKÆGGEDE DAME

16 0 0
                                    


KAPITEL 1

DEN SKÆGGEDE DAME

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det hele var begyndt på grund af en dum forfremmelse som Louis havde fået. Jeg havde altid troet at vi ville blive i vores barndomsby ind til Louis faldt død om, eller, i det mindste indtil jeg gjorde. Men så havde Louis fået hans første store forfremmelse.

Forstå mig nu rigtigt, jeg var enormt glad på Louis' vegne over forfremmelsen, det var bare det at skulle flytte der var et problem. Jeg kiggede længselsfuldt ud af vinduet med minderne om vores dejlige lille landbrugs by. Det var da altid noget at vi fik en god lejlighed, fordi Louis var en af de heldige 3500 der blev ældre end 90 denne her generation af mennesker. På trods af det ville jeg komme til at savne mine venner, hvor få af dem jeg end havde.

"Er du okay søs?" spurgte Louis mig fra førersædet.

"Ja, jeg har det fint," sagde jeg halvhjertet.

"Det skal nok gå. Bare vent og se, du får en masse nye venner," var Louis' kommentar.

Han holdt blikket rettet mod vejen med et smil på læben og jeg kunne ikke lade være med også at smile. Det var tidligt marts så der var ikke længere sne på vejene, men til gengæld blev vores bil ramt af hård regn. Lyden af vandet mod ruden var som musik til mine ører, langt bedre end den sang der var i radioen som Louis havde tændt. Savnet var stort, men Louis havde ret, hvis jeg kunne få venner i en lille by som vores, ville jeg sikkert også kunne få en masse venner i en by mindst 7 gange større end vores. Stille og roligt kunne jeg mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere og til sidst faldt jeg i søvn.

"Hey, det er tid til at stå op sovetryne," hviskede min storebror mens han rystede let på mig.

Jeg stønnede i protest og Louis begyndte at grine. Med det samme fløj mine øjne åbne, det var aldrig noget godt når Louis grinede efter jeg var faldet i søvn. Jeg skyndte mig at kigge i bakspejlet efter mit spejlbillede. På min overlæbe var der et lille mustache der så ud til at være tegnet med kuglepen og ved siden af mig var Louis ved at falde om af grin.

"Virkelig?! Jeg skal altså starte i skole i morgen Louis!" sagde jeg.

"Undskyld, jeg kunne ikke lade være! Haha!".

"Hvem skulle tro at selveste Louis Carlson var så meget som en 12-årig," sagde jeg og sukkede med et smil på læben.

Jeg kiggede rundt om os og så så vores nye lejlighed, regnen var også holdt op. Det var ikke første gang jeg så den, vi var begyndt at flytte ting ind for et par dage siden, vi var bare taget hjem i dag for at sige farvel og hente de få ting vi havde tilbage.

"Vi er fremme nu, hva'?"

"Yup," svarede brormand og poppede P'et "Vores nye hjem."

"Lad os komme op".

"Helt klart," svarede han og gik om bag bilen så han kunne åbne bagagerummet "Tag lige nøglen fra min baglomme, jeg skal nok bære de sidste ting ind".

Jeg steg ud af bilen og hen til Louis så jeg kunne fiske nøglerne ud af hans baglomme. Da han stod med alle kasserne lukkede jeg for bagagerummet og låste bilen før jeg gik hen og åbnede ind til opgangen for ham. Der var ikke langt op, og selv hvis der havde været det, var der en elevator i bygningen. En af fordelene ved at have en storebror som fik et langt liv. Døren blev åbnet da jeg satte min hånd på scanneren og Louis trådte ind i gangen først. Vi satte kasserne ind i køkkenet og kiggede på hinanden et kort øjeblik før Louis gav mig et kram.

"Det skal nok gå" sagde han og jeg begravede mit hovede i hans brystkasse og åndede dybt ind.

Duften af min storebror satte altid en stopper for mit stress. Han duftede som hjem, som jorden efter det havde regnet og hans deodorant som altid havde den samme duft af kanel. Han var den eneste mand jeg nogensinde ville elske lige så højt som vores far.

"Du stinker af sved brormand," sagde jeg da jeg var kommet lidt for tæt på hans armhule.

"Virkelig? Jeg tror du skal lugte lidt grundigere efter, bare for at være sikker," drillede han og begravede mit ansigt i hans svedige armhule.

"Adr!" skreg jeg og prøvede at komme fri med en latter flygtende fra mine lunger.

"Du, min svedige herre, har brug for et bad," sagde jeg og slog ham drillende på armen.

"Og du, min unge pige, har brug for at barbere dit overskæg af," svarede han igen.

"Ja ja, du tager et bad og jeg vasker din smukke, smukke kunst af mit ansigt."

Så gik vi hen til hver vores badeværelse. Spejlet ude på toilettet var langt bedre end bakspejlet på vores bil, så jeg kunne mere tydeligt se kuglepennen. Der var en kasse på gulvet hvor der stod:

Sophias toiletsager

Jeg åbnede kassen og hev mine ting ud. Der var shampoo, balsam, body wash, body lotion, ansigtscreme, ting til at vaske mit ansigt, makeup og en hel masse andre ting jeg brugte ude på badeværelset. Jeg hev noget håndsæbe ud og begyndte at vaske min overlæbe med det. Kuglepennen falmede, men der var stadigvæk tegn (haha, tegn) efter den.

"Jeg propper bare lidt ekstra concealer på i morgen," fortalte jeg mig selv.

Jeg gik ind på mit værelse og lagde mig i den seng som vi havde købt og sat op til mig i går. Mit hår kildede min nakke imens jeg sænkede mit blik til min mave. Lige over, hvor mine bukser startede, under min bluse, var der en dato, min dødsdato. Den havde været der siden jeg var blevet født og havde bestemt størstedelen af mit liv siden. Jeg satte min hånd på den og aede min mave imens jeg kiggede op i loftet som altid, og sådan lå jeg i lang tid.

Da jeg havde fået mig selv ud af seng kom jeg i tanke om de lektier jeg skulle nå at lave. Jeg sad ved køkkenbordet med de lektier jeg havde fået fra mine nye lærere. Et par siders matematik, noget at læse i biologi, en novelle vi skulle læse og skrive en hurtig analyse på i dansk og starten på et kapitel i samfundsfag om LGBT+ rettigheder. Det tog mig et stykke tid at blive færdig med det hele, men jeg nød at læse kapitlet til samfundsfag.

"Hvad læser du?" lød min storebrors stemme bag mig.

"Samfundsfag, LGBT+ rettigheder," svarede jeg lidt fraværende.

"Huh, så må vi bare håbe din lærer er sød, hvad de ting angår," fik jeg tilbage.

"Jeg tror godt jeg kan håndtere det selv hvis de ikke er," forklarede jeg ham.

"Det tvivler jeg skam ikke på," fortalte han mig.

Louis gik hen til en af vores mange kasser fyldt med køkkensager. Det var dejligt at have ham som baggrundslyd til min læsning. Jeg kunne høre ham åbne og lukke skabe og kasser mens han satte glas, bestik, tallerkener osv. på plads. Det tog ikke længe før jeg blev færdig med at læse.

You've reached the end of published parts.

⏰ Last updated: Sep 14, 2018 ⏰

Add this story to your Library to get notified about new parts!

17.09.83Where stories live. Discover now