Jeg kom endelig hjem, og klokken var 16:00-(Men inden jeg fortæller videre, ville jeg lige præsentere mig selv; Jeg hedder Luna Laynie, men de fleste kalder mig bare Lula. Jeg er den stille pige i klassen, hvis man altså kan sige det på den måde, og går i første år i gymnasiet. )
-jeg tog min dagbog; den eneste der aldrig vil sladre, og skulle lige til at skrive i den, da Clary min bedsteveninde ringede. Hvis du kendte os ville du nok undre dig over hvordan vi mødtes, fordi vi er så forskellige. Hun har altid været festtypen mens jeg bare var den kedelige.
Hun spurgte om jeg ville med til fest i aften, den startede klokken 21:00. Jeg sagde egentlig nej til hende, men af en eller anden mærkelig grund, fik hun mig med ved at sige at Brandon ville komme, og at hun nok skulle hjælpe mig med outfittet.
__-4 timer senere-__
Jeg var lige kommet hjem til Clary, og hun havde allerede fundet sko til mig. De var vildt flotte, men nok lidt for høje til mig. Jeg tog alligevel skoene på og følte mig dobbelt så høj. Idet kom Clary ind med den korteste kjole jeg nogen sinde havde set før. Jeg tænkte at det nok måtte være til hende, nu den var så kort, men gæt en gang; hendes var endnu kortere! Min sad helt tæt ind på maven, men blev løsere lidt over midten af låret.
"Den er rigtig pæn" sagde jeg, "Den kommer til at klæde dig godt" Sagde jeg igen, men hun kiggede på mig med det der blik i øjnene: "Øhm... den er ikke til mig, den her kjole er til dig" Svarede hun tilbage. Vidste det!
"Årh... kan vi ikke bytte? Din er mere basic... mere mig" Sagde jeg til hende selvom jeg vidste hun ikke ville lytte til mig.
"Niks. Det er ligesom dig der skal score Brandon, ikke mig!" Svarede hun kækt.
Jeg tænkte mig godt om, og hvis jeg ville have en chance, skulle jeg tage den på. Den chance var nu, og ikke senere.
Clary begyndte at tage mine rottehaler ud. Jeg klagede lidt til hende, men hun sagde bare; "Shh! Ti stille! Det er ligesom mig der ved noget om at score her!"
"Vel er det ej, jeg ved da ligeså meget som du gør." Forsvarede jeg mig.
"Niks. Det er mig der har haft 4 kærester, og det er dig der har haft 0." Svarede hun igen.
Jeg lod bare være med at sige hende imod, fordi jeg vidste at hun havde ret.
Klokken var ved at være kvart i ni, og vi skulle køre. Clary havde sin egen bil, hendes familie var ret rig, og hun fik stort set lige hvad hun pegede på.
Hendes forældre gav også ofte mig gaver, fordi de synes at jeg nærmest var som en nummer 2 datter for dem. Man kan næsten godt sige at Clary og jeg er søstre. Vi blev født samme stue, samme dag, og vores forældre var bedstevenner, så det giver vel meget god mening.
Men ja, nu kørte vi. Selvom jeg var mega nervøs for at se Brandon.
Vi var lige ankommet, Brandon og hans venner var allerede kommet. Alle var helt vildt oppe at køre og fulde, jeg endte endda med at danse med Brandon, hvilket var en kæmpe sejer.
Det var en time senere. Jeg satte mig på sofaen inde ved siden af, og tegnede et billede af mig og Brandon kramme. Jeg var ret professionel til at tegne.
Da jeg var på vej hen til bilen for at lægge min dagbog ind igen, kom Brandon i min retning med en pige jeg ikke kendte. Han dunkede ind i mig, og bogen åbnede på præcis den side jeg lige havde tegnet.
Oh shit fuck! Han nåede at se det! Nogle begyndte bare at grine... Hvad fuck har jeg gjort!? SHIT!
Det var så første kapitel! Håber virkelig at I kunne lide det <3
I må meget gerne 'Vote' eller lægge en kommentar! :)
Næste afsnit søndag eller mandag, find ud af hvad Brandon siger til tegningen!
YOU ARE READING
Det Omvendte Liv
Teen FictionLuna Layine er en nørdet pige, hvis bedsteven; Clary er hendes modsætning. En dag lokker Clary, Luna med til en fest, ved at sige hendes crush Brandon ville være der. Til festen går alting godt, lige indtil at Brandon bomber ind i Luna, og hun taber...