Det Omvendte Liv

Oh. My. F*cking. God.

Fuck. Jeg skyndte mig at samle mine ting op. Efter jeg var kommet ud, tog han mig i armen, kiggede mig i øjenene og sagde: "Lad os snakke om det?" Jeg svarede ikke, jeg skyndte mig bare at løbe. Jeg så kiggede mig over skulderen tilbage på ham mens jeg løb, og han så bare opgivende på mig.

Jeg havde tårer løbene ned af mine kinder. Jeg hørte nogle unge stå at grine højt nede af gaden. Jeg håbede at de ikke ville se mig i den lille, korte kjole Clary fik mig ned i, men mit ønske gik selvfølgelig ikke i opfyldelse.

Nogle af dem piftede efter mig og andre grinede, men så hørte jeg en af dem sige de skulle stoppe. Jeg genkendte pigen, det var Clarys kusine, jeg engang mødte da hun var besøg, vi havde ret god kemi kørende. Hun bor vel også her i området.

Mille kiggede ned af gaden for at se om der kom nogle biler og løb derefter hen til mig, over vejen.

Hun råbte til de andre der måtte have været hendes venner, at de bare kunne skride uden hende. Mille er pænt sej, hvis hun var et grundstof ville hun være lithium, som lithos (græsk for sten). Hun er bare stærk, og er ligeglad med hvad andre tænker om hende, (til en hvis grad selvfølgelig) også det omvendte af mig. Vi gik hen af det kolde fortov som kun var oplyst af et par få lygtepæle. Jeg fortalte hende om festen, og alt andet der lige var sket. Hun sagde egentlig bare; "Det nok bedst at snakke med ham, og hvis han også bare ville lave sjov med dig, er han dum og ikke god nok til dig. Der er nu også en chance for at han er sød, siden han prøvede at tale med dig tidligere...'' Egentlig gider jeg ikke, men jeg var jo nok nød til at tale med ham.

Da jeg kom hjem lå jeg bare og tænkte over det i 2 timer.

Jeg blev vækket op af mine dagdrømme da Clary ringede for femte gang. Denne gang tog jeg den. ''O.M.G! Er du okay?! Hørte alt der skete fra alle de andre piger. Passer det?! OMG! Hvad skete der egentlig?? Hvorfor gik du bare? Jeg var totalt bekymret!"

Jeg sagde bare: "Ja... det hele er sikkert bare rigtigt. Hvad skal jeg gøre i morgen?! Omg... DET HAR JEG IKKE TÆNKT PÅ SHIT!" Min stemme blev højere og højere. Clary svarede nu lidt mere roligt: "Rolig. Vi skal nok finde på noget som vi altid gør, ik?''

Jeg vidste nu ikke helt med dén her. Alle vores andre problemer havde bare været med at f.eks tabe mælk på sofaen eller at tabe telefonen.

—2 dage senere—

Jeg har næsten ikke brugt weekenden på andet en at se film, spise slik, chips, og bekymre mig. Det er morgen og jeg var lige stået op. Der var f*cking kun 2 timer til skole, og jeg skulle i bad, spise morgen mad, lave morgen mad! Alt det inden Clary kom.

Hun havde lovet mig at komme og hjælpe mig med makeup og outfittet selvom jeg ikke synes det betød så meget. Men Clary havde lært mig at drenge lægger mærke til sådan noget. Jeg skyndte mig at spise morgenmad bare noget pizza fra i går. Der var sikkert ikke tid til at skulle mikse noget sundere sammen. Jeg så på klokken og havde allerede brugt en halv time! Jeg løb nærmest ind på badeværelset, tog et bad, fik både balsam, shampoo, OG barberskum i øjet! Jeg aner virkelig ikke hvordan det endte oppe i øjet, når det skulle bruges på benet.

Nå, men nu var Clary kommet. Tro det eller ej, hun fik mig i det tøj jeg aldrig nogle sinde troede skulle passe mig. Flere gange sagde jeg på turen til skole om jeg ikke skulle skifte, men det var for sent nu. Der gik jeg midt på gangen og alle gloede på mig som om de havde set et spøgelse!