Tour bus

358 12 7
                                    

Alexa's synsvinkel:

Jeg stod på hospitalet, med One Direction og skulle tjekke ud. Kunne stadig ikke fatte det helt.

"Navn?" Spurgte damen bag disken ret ligeglad, med tyggegummi i munden

"Øhm..... Alexa Hudson" svarede jeg lavt da jeg ikke syntes om mit navn

"Du er tjekket ud og kan gå nu" sagde damen (eller pige) og tog en neglefil frem

Drengede gik ved siden af mig og støttede mig hvis jeg altså skulle falde, man kan bare sige at jeg kan ikke finde ud af krykkerne. Da vi kom ud fra hospitalet stod der to store biler og akkurat lige da jeg nåede at sætte mig ind, kunne jeg høre pige skrig hvilket fik mig til at lave en underlig shok bevægelse og drengede til at sætte farten lidt op. Der var kune plads til maks tre på bagsædet så tre af drengene måtte sidde i den anden bil og to inde hos mig. Dørene åbnede hurtigt til bilen jeg sad i og ind kom Niall og Louis......... Wow sikke en overraskelse (ironisk)

Aj det var edenlig ret hyggeligt at de sad ved mig. Det spurgte en hel masse ind til mig og mine interesser.

"Var der noget galt inde på hospitalet?" Spurgte Louis pludselig

"Hvornår?" Svarede jeg

"Da vi skulle hjem" sagde han, "Du lød ikke særlig begejstret da du skulle sige dit navn" fortsætte Niall

"Nåårh øhm.......det bare fordi.....øhm.......jeg kan ikke så godt lide mit navn" svarede jeg lavt og kiggede ned i gulvet

"Jeg kan godt lide det" sagde Niall, Louis nikkede, "Også mig" fortsatte Louis og jeg kunne mærke rødmen stige til mine kinder.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Bilen standsede og vi steg ud. Vi stod foran Tour bussen, min nære død. Vi gik ind i den og der var overraskende stort derinde eller større end de fleste busser.

"Hvad syntes du om det?" Spurgte Liam

"Tjoo ud over den her ting nær havde dræbt mig....så fint nok" jokede jeg og kunne se Niall smile over skulderen på Liam.... Sødt!

"Din køje er her" sagde Harry og pegede på køjen i midten

"Ok tak" svarede jeg og smilte

Mine forældre havde kommet med taske med tøj og gal hvor var jeg heldig at de vidste hvad jeg gik meget i. Det var begyndt at blive aften og siden det var efterår, ret koldt. Jeg havde taget noget afslappet tøj på (se polyvore) og mine læsebriller, de andre sad og så et eller anden tv program jeg ikke forstod

"Hvad læser duu" spurgte Niall som et lille barn og lagde sit hoved på min skulder

"Gåden om Alaska"'svaret jeg stadig med hovedet inde i bogen

"Hvad handler den ooom" spurgte han igen som et lille barn

"Niall..." Sagde jeg vendte hovedet så jeg kiggede på ham "jeg er lige startet med bogen så jeg ved ikke hvad den handler om"

"Hvorfooor deeet?" Spurgte han igen for nu vidste han det var irriterende

"Gør han altid sådan?" Spurgte dig andre, de nikkede... Suk!

"Niall på en skala fra 1-10 hvor meget keder du dig så?" Spurgte jeg drilsk

"2 millioner" svarede han dumt "vil du lave noget" spurgte jeg, han nikkede ivrigt som han plejede

Vi gik ind ved siden af hvor der var lidt mere stille og privat. Vi satte os og spillede ludo, der var ikke andet.

Det var ret hyggeligt at sidde og spille ludo med Niall også selvom han er den dårligste vinder ever.

"Jaa! Jeg vandt! Jaa!" Udbrød Niall højlydt da han flyttede den sidste brik i mål, lige efter kom der bare et højt "shhh" fra alle drengene inde ved siden af og det fik Niall til at rejse sig løb ind i stuen og løbe rundt i stuen og hoppe i sofaens og stille sig ind foran fjernsynet imens han råbte "Jaaaaa! Jeg vandt over Alexa i ludo! Jaaaa!"

Da han kom ind til mig satte vi os og snakkede lidt og jeg fortalte ham hvad der enlig skete den dag med Lucas og sådan noget, men idet jeg fortalte om hvad Lucas havde gjort mod mig falmede Niall's smil

"Hvad er der galt" spurgte jeg

"Jeg ikke lide ham Lucas" svarede han trist

"Heller ikke jeg" sagde jeg og kiggede ned i gulvet

"Jeg svæver hvis jeg møder Lucas så for han bank" sagde Niall for sjov, jeg ham et wtf blik og vi grinte

"Alexa der er øhh noget må fortælle dig" sagde Niall og tog min hånd

"Hvad er det" spurgte jeg lidt nervøst

"Altså vi har jo ikke kendt hinanden i særlig lang tid men jeg syntes alligevel det er nok til at kende dig" sagde han "jaer?" Svarede jeg "og Alexa jeg tror......jeg tror jeg har fået følelser for dig"

"A hvad sagde han lige!?? Hvor vildt enlig, men også underligt. Jeg er 17 næsten 18 og han er 21? Men er det ikke noget med at kærlighed har ingen alder?" Tænkte jeg

HEEJ😁❤️

Hvordan er vejret hos jer??💗

Det regner her🙏

Skriv i kommentaren om der er noget i vil vide om mig som jeg kan skrive her🙌🐦💗

StrongWhere stories live. Discover now