What a girl!? ( På dansk )

T E N

Samantha

Jeg vågner med følelsen af at være blevet kørt over.. yderst behageligt..
" Mhhh.. " Mumler og strækker mig.

Træt dumper jeg ud ad sengen og åbner min dør.
" Godmorgen sovetryne! Din kæreste har altså ventet pææææænt lang tid på at du vågnede!? " Griner Lukas.
" Jeg har ik en kæreste?" Griner jeg og løber ned af trappen i nattøj.
" Sorry! Din ikke kæreste! " Griner han og løber videre ind på hans værelse.
" Forestiller du dig at jeg er kærester med en usynlig person, djævleyngel? " Griner jeg og går ud i køkkenet.
" Er jeg nu også usynlig!? " Griner en velkendt stemme inde fra stuen.
" Cameron! Hvad laver du her? " Udbryder jeg overrasket og stiller mig i åbningen ind til stuen.
" Jeg er også glad for at se dig, smukke! " Griner han og kigger sig over skulderen.
" Helt ærligt.. Hvorfor er du her? " Sukker jeg og går ud i køkkenet.

Jeg hælder lidt vand op i et glas og sluger så en Panodil.
" Jeg tænkte bare at du gad forklare mig, hvorfor du ik har stillet op på cheer holdet..? " Griner han og går med.
" Fordi!. Jeg ik gider mere drama..?! " Sukker jeg og skylder et æble.
" Det er ik en forklaring..! " Smiler han og sætter sig på køkkenbordet.
" Jo det er det.. for mig.. " Smiler jeg og vender mig mod ham.
" Så det synes du..? " Griner han og går over mod mig.
" Ja.. " Jeg sender ham et skævt smil og tager mig så hovedet med et støn.
" Det er utroligt bare det at du kan gå.. " Griner han med et løftet øjenbryn og betragter mig.
" Hvor meget drak jeg..? Jeg kan intet huske.. hvilket ikke tegner godt.. " Sukker jeg udmattet og vælter ned på en af stolene.
" Lad mig sige det sådan.. at jeg var bekymret.. " Griner han og jeg laver et forfærdet ansigt.
" Shit.. det troede jeg alligevel ikke kunne ske.. " Griner jeg med et lille smil.

" Kom.. " Med et smil rækker han hans hånd ud mod mig.
" Hvad skal vi.. " Klynker jeg og tager mig forsat til mit dunkende hoved.
" Noget der hjælper.. " Smiler han og trækker mig med ud i gangen.
" Jeg orker ikke.. " Jamrer jeg og dumper ned på bænken der står herude.
" Kom så.. " Med et smil på læberne trækker han i sine sko og hans jakke som hænger herude.
Jeg kigger træt op på han som respons og bliver så uden videre løftet op i hans favn.
" Cameron.. " Jamrer jeg opgivende og skuler op mod ham.

Jeg indrømmer at det her muligvis var en pisse god ide.
Jeg ligger op ad Camerons bryst med hans ene arm om mig imens vi ser en utrolig morsom film.
Dont judge me.. ting man gør med tømmermænd gælder bare ikke..

" Er du sulten? " Mumler Cameron bag mig mod mit hår.
" Tænk at du mente det med gentleman.. " Griner jeg og ryster lidt på hovedet.
" Idiot.. " Smiler han hvorefter han laver en mavebøjning som for os begge til at sætte os halvt op.
" Hvor skal du hen.. " Spørger jeg nysgerrigt da han forsvinder ud af rummet.
" Score dig med mine madskills.. " Griner han fra trappen.
" Ikke tro at jeg indtager noget som du har lavet.. " Grine jeg hvorefter jeg forsvinder ud på hans badeværelse.

Efter at have gjordt de ting man nu gør på et badeværelse sætter jeg mit hår op i en hurtigt knold.
Badeværelset er simpelt og har den største brusekabine jeg nogensinde har set. Det siger meget..

Idet jeg splatter ud på sengen træder Cameron ind af døren til værelse med en bakke i hænderne.
" Overlevede du mit fravær? " Griner han sarkastisk og placerer en bakke med snacks på sengen efter at have lagt sig halvt op af sengegæret.
" Du kan lave mad? " Jeg kigger oprigtigt chokeret op på ham hvilket for ham til at ryste smilende på hovedet.

" Neiii.. " Jamrer jeg og kigger med store øjne på Cameron imens han rejser sig.
" Sam.. nogle mennesker skal træne for at have en krop som en gud.. " Griner han og går mod hans skab.
" Du overlever nok en dag uden træning.. " Begynder jeg og stopper da han smider sin t-shirt for at skifte til træningstøj.
" En aftale er en aftale.. bare tag med mig.. " Griner han opmuntrerne og hiver en anden t-shirt over hovedet.
" Det orker jeg ikke.. " Jamrer jeg med armene over kors.

Orker er tydeligvis ikke en del af Camerons ordforråd..
" Kan du se.. fantastisk ide det her.. " Griner Cam der nu går med mig på ryggen og en sportstaske med en dyne i slænget over sig i hånden.
" På ingen måde.. " Jamrer jeg og holder bedre fast som ham med lårene.

Da vi træder ind af døren dør drengene som står og venter ude foran omklædningen af grin.
" Orker er ikke en del af Camerons ordforråd.. " Forklarer jeg udmattet som hilsen.
" Det der er jo goals.. " Udbryder Daniel grinende og tager begejstret et billede hvor jeg formår at give ham fingeren.

Efter at Cam har placeret mig i en vindueskarm med min telefon, en dyne og alle drengenes sportstasker er de gået igang med at træne.
Det her var faktisk en pisse god ide.. det eneste ved ideen der måske ikke er genialt er at jeg ligner jeg ved ikke hvad.
Iført en kasket, joggers og en hvid croptop med tømmermænd er man ikke ligefrem et vidunder.
" Hvordan skete det her.. " Griner Daniel og slår sig ned ved siden af mig for at tage noget vand fra sin sportstaske.
" Vi lå så dejligt og så film hvorefter din ven der besluttede at han ville træne.. " Griner jeg og nikker hen mod Cameron.
" I lå og så film..? " Griner han med store øjne og kigger overrasket frem og tilbage mellem Camerons ryg og mig.
" Ting man gør med tømmermænd tæller ikke.. " Smiler jeg bedrevidende.
" Idiot.. " Griner han hvorefter han slutter sig til de andre drenges træning.

Efter lang tid i centeret er det blevet for varmt med min dyne.
Istedet ligger jeg udmattet nede på gulvet og snakker med Mikkel som er igang med at lave armbøjninger.
" Lav  nogle squats istedet.. " Griner jeg træt.
" Lav selv nogle.. " Pruster han og tager endnu en armbøjning.
" Ellers tak.. " Griner jeg og smiler stort da Cameron kommer gående svedig hen mod os.
" Hvad ligger du der og dør for.. " Griner han og tørrer sved af panden med et håndklæde.
" Afstand venligst.. " Griner jeg og hentyder til hans svedige krop.
" Du sårer mig.. " Griner han og tager sig til hjertet hvorefter han går hen til de andre igen.

Efter at de svedende drenge har været i bad kommer de ud fra omklædningsrummet nu med vådt hår.
" Stadig afstand.? " Griner Cam og samler mig op fra sofaen ude foran omklædningsrummet.
" Nu da det er en mulighed.. " Begynder jeg hvilket for ham til at løfte et øjenbryn af mig.
" Så må du jo selv gå.. " Griner han og trækker på skulderen hvorefter han begynder at vikle sin hofte fri fra mine ben.
" Cameron neii.. " Udbryder jeg og vikler benene strammere fast om ham.
" Tænkte jeg nok.. " Griner han og går så mod bilen.

——
Kapitel 10!🎨
Hvordan har i det derude?😘
Håber at i kan lide bogen🥰