Det Fuldkomne Menneske

Navne

Man går i folkeskolen i 9 år. Lige nu er jeg på mit 7ende år. Og indtil videre har jeg været en stor klump af forvirring.

Mine venner er kommet og gået. Og selvom jeg langsomt får styr på mit liv og min fremtid, er forvirringen der stadig, og den har ikke tænkt sig at forsvinde lige i øjeblikket.

Hvis man ser sort og hvidt på eleverne, kan man sætte dem inden for rammer, navne. Man kan stemple dem på samme måde som man ser folk gøre konstant i High School-film.
Der er de populære, nørderne, sportsidioterne, outsiderne, gangsterne og listen fortsætter.
Jeg blev stemplet som nørden meget hurtigt. Og selvom jeg er mere end dét, er der rammer som er blevet sat op for mig, ligesom der er opsat regler og væremåder for de populære, outsiderne og de underlige...

I hver gruppe er der regler. Der er regler for hvad man må sige, hvad man må vide og gøre.
Hvis man er populær, må man ikke nævne noget man læste i avisen den selvsamme morgen.
Er man nørd, må man ikke sige noget forkert.
Og hvis man er outsider, må man slet ikke sige noget overhovedet.

Og hvad hvis den populære er klog, og gerne vil vise det?
Hvad hvis outsideren gerne vil have mange venner og være populær?
Er det forkert? Nej. Men det er en udfordring, en stor en.