Dine forældre dør da du er helt lille, så du ender med at bo ved din onkel og tante, som ikke behandler dig godt.
Men på et tidspunkt sker der noget uventede, der flytter nogen ind ved siden af jer.
Vil der ske en forandring? vil det redde dig igen...
Jeg vågner med sæt, da min Tante åbner min dør. "Godmorgen Y/N." Siger hun, og slår mit gardin til hver sin side, så solen stråler lyser mit værelse op. "Der er morgenmad om lidt." Sagde hun, og gik igen.
Jeg satter mig op i sengen, og kunne mærke mine øjne var ømme, efter jeg lod tårne komme ud igår. Jeg gik ud af sengen, og ud på badeværelset, og lagde noget andet tøj på toiletbrædet, hvorefter jeg begyndte at tag det tøj af, jeg havde på igår.
Efter satte jeg en hestehale, med et elastik jeg fandt i en skuffer.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Y/N der er morgenmad." Kunne jeg høre min tante råbe, nede fra køkkenet. "Jeg kommer." Råbte jeg tilbage, hvorefter jeg gik ned i køkkenet, min onkel sad ved bordet, og drak af en kaffe kop, og min tante sad og spiste noget yoghurt. Jeg kunne se Aiko, havde lagt sig over i sin kurv, og var faldt i søvn, så jeg satte mig ved bordet, og tog noget morgenmad.
Efter noget tid kiggede jeg på klokken, jeg begynde at blive stresset, da der var 7 minutter til, at bussen gik. Så jeg løb op på mit værelse, og fandt min skoletakse, hvorefter jeg løb ned og tog noget mad med. Også var det ellers med at komme ud af døren. "Y/N?." Spurgte min onkel. "Jaer." "Husk at komme hjem efter skole og ingen svinkeærinder." Sagde han, og tog en slurk af hans kaffe. "Nej onkel." Sukkede jeg, hvorefter jeg gik ud af døren, og hen til busstoppe stedet.
Der stod allerede nogen andre der, som jeg havde set på skolen, men lidt efter kunne jeg mærke en hånd på min skulder. "Taehyung.....du forstærket mig." "Det må du undskylde Y/N." Sagde han, med et smil.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Stop." Sagde jeg, og slog blidt hans arm. "Hey man må ikke slå." Sagde han, hvorefter vi begynde at grine. Der gik ikke lang tid, føre bussen holde foran os, jeg gik ind og satte mig på et sæde, og efter satte Taehyung sig ved siden af mig. Jeg kunne mærke jeg begynde at rødme, ved tanken om at Taehyung ikke sad mere, end få centimeter fra mig, og det fik bus turen til at føles længer, end den endelig var.
