Dig og mig

Kapitel 1

Jeg kan mærke lyset fra vinduet igennem mine øjenlåg. Det er mandag morgen. Jeg får fumlet mig ud af sengen og over til min kommode. Alt det tøj jeg ejer er stort set hoodies. Da jeg har fået taget tøj på, går jeg ud på toilettet. Jeg tisser af, og derefter lægger jeg min makeup.

Da jeg kommer ned i køkkenet sidder min mor og far allerede ved spisebordet. De ser seriøse ud, men mor kigger mig i øjnene og smiler.

Jeg åbner køleskabet og hiver en bøtte salat ud. "Skat, kom lige her ind og sæt dig, vil du?". Jeg tager en gaffel i bestikskuffen, og tager plads ved bordet.

"Der er noget vi bliver nød til at tale med dig om." Siger min far. Jeg kigger spørgerne på ham, og så på min mor. "jo.. det er noget vi har tænkt på længe" siger min mor, og bryder heldigvis den akavede stemning omkring bordet. "Mig og.." stammer far mens han kigger ned i bordet. "mig og din far.. skal skilles." færdigøre min mor.

Jeg tror nærmest jeg giver et lille ryk fra mig på stolen. Mine hænder begynder at ryste. Jeg rejser mig hårdt op, og styrter op ad trappen. Mit hjerte banker hårdt i brystet. Jeg kan høre hvordan mine forældre begynder at skændes. Hvordan har jeg ikke kunnet se det her komme?? Tænker jeg. Jeg smider min livløse krop på sengen. Tårrene strømmer ud af mine øjne og ud på min hovedpude.

Jeg kigger op. Min mor står i døren. Hun har lidt røde øjne som om hun lige har grædt. "Mor.. gå ud.." får jeg mumlet. Jeg kan mærke hvordan mine læber stadig er lidt hævede efter al den gråd.

"Jeg ville bare snakke. Det er helt okay hvis du har brug for lidt tid skat. Jeg ved godt det er hårdt at få sådan en stor ting af vide midt i alt det med at du skal flytte skole og sådan.. det er jeg rigtig ked af." siger min mor.

"bare lad mig være i fred." jeg prøver at lyde så lidt sur som muligt, men jeg har virkelig svært ved det.

Jeg bliver liggende i sengen. Jeg trækker mine knæ op til brystet, så jeg ligger i forsterstilling. Mit hoved er fyldt med tanker. Hvorfor? Hvorfor skal det være sådan her? Har jeg gjort noget forkert? Kommer skilsmissen til at ændre alt? Alle mine spekulationer bliver lige pludseligt for meget, og jeg falder i søvn.

Jeg vågner op igen sent eftermiddag. Jeg kigger mig selv i spejlet på mit værelse. Mine øjne er hævede og helt sorte efter den mascara jeg har haft på.

Det varme vand skyller ned over min krop. Jeg laver runde bevægelser med mine fingre på min hovedbund. Skummen løber ned over min ryg, og der efter ned til min lænd, da jeg skyller shampooen ud. Jeg rækker ud efter håndklædet, som jeg lagde på håndvasken ved siden af badet.

Jeg træder ud, og kigger ind i det dugbelagte spejl. Lige pludselig hører jeg en lille brummen fra vindueskammen. Det er min telefon. Jeg må nok have lagt den der da jeg var her ude i morges. Min hånd tager fat om telefonen.

2 ubesvarede opkald fra FAR

Fuck.. hvorfor har han ringet?? Jeg går ind på sms'er. FAR: Hej skat, mig og mor er taget ud og kigge i den lejelighed jeg skal bo i. Vi kommer ikke til at være hjemme før sent i aften. Vi tager ud og spiser for at snakke om de sidste ting. Knus far.

Jeg smider irriteret min telefon fra mig. Til gengældhavde jeg da lidt tid for mig selv nu.