Dig og mig

Kapitel 2

Der er en der ryster i mig. "Godmorgen skat." Siger min mor med en rolig stemme. Jeg åbner øjnene og kigger lige op i hendes ansigt. "klokken er 08.32, du skal være på den nye skole klokken 09.00." Siger hun, og forsvinder ud af døren. Jeg stiger ud af sengen og går ud på toilettet.

Da jeg har gennemgået min morgenrutine, går jeg ned i gangen. Klokken er 08.51! Shiiiit, tænker jeg. Jeg nærmest flår min jakke ned fra knagerækken. Jeg tager mine sorte puma-sko på, og min rygsæk. Døren smælder lidt for hårdt i, da jeg løber ud af mit hus. Jeg kigger på det link min mor har sendt til GoogleMaps, så selv kan finde der over.

Det blæser udenfor, så min sorte jakke flagrer bag min ryg. Der er ingen børn på skolen, da jeg kører ind i deres gård. Jeg stiller min cykel i et cykelstativ, og begynder at går over mod den store dør i bygningen.

Da jeg efter en snak med kontoret, får jeg fundet op til mit klasselokale. Nervøsitet, sorg, glæde og mange andre følelser bobler i min mave. Jeg trykker dørhåndtaget ned. Der bliver helt stille omkring de borde de sidder ved. Det lokale jeg kigger ind i, er fyldt med mennesker. Mennesker på min alder. Mennesker, som sidder og glor, lige over på mig. Mit hjerte er helt oppe i halsen. Jeg overvinder min frygt, og træder et skridt ind. Alle følger mig med øjnene.

"Hej! Du må være den nye pige??" Spørger læreren. "Ja.. det er mig" Svarer jeg, mens jeg kigger ned på mine fødder. "Kom ind!" siger hun varmt.

Jeg træder ind i lokalet. Det er ikke super stort, men indeholder stadig 24 børn, hvis ikke mere. Jeg kigger rundt på dem. En dreng, måske 16 år, kigger mig lige ind i øjnene. Han har blond hår, men en hue dækker det meste. Han smiler til mig. Uden jeg når at tænke smiler jeg igen.

"vil du være sød at introducere dig selv?" Læreren afbryder vores øjenkontakt. "Øhmm, jeg hedder Ellen. Jeg er 15 år, oggg.." Jeg går i stå. Hvad skulle jeg ellers sige? At mine forældre skal skilles?? Læreren kigger spørgende på mig. Hun har klare brune øjne og en flot figur. Vent. Tænkte jeg lige det der?? Om min helt nye lære? Hvad er der galt med mig..

"Det er helt fint Ellen, du behøves ikke at sige mere. Du kan sætte dig derovre ved siden af Marco." Hun peger over i den højre side af lokalet. Mine øjne følger hendes finger. En dreng, men et smørret smil på læberne giver mig elevator blikket. Jeg går mellem bordene, og sætter mig ved siden af ham. "Hej" Siger han med en hæs stemme. "Hej." Jeg kigger ham ikke i øjnene. Jeg kigger på drengen med huen.

Efter en lektion med dansk, ringer klokken. Folk begynder at pakke deres ting sammen, og er hurtigt ude af lokalet. Jeg er er ikke vant til at det skal gå så hurtigt, så jeg tager det stille og roligt. Da alle børnene er gået ud, er der kun én tilbage. Ham med huen. Ham jeg fik øjenkontakt med.

Vi får øjenkontakt igen, mens jeg står og roder med at få min taske på. "Hej." siger han med en dyb stemme. "Hej!" Jeg kom til at sige det lidt for muntert, fordi han endelig sagde noget til mig. "Hvad hedder du?" Spørger jeg ham. "Jeg hedder aksel. Jeg tænkte på om du gad at sidde sammen med mig til frokost?? Det er nok lidt nederen at komme der ned helt alene for første gang.. så kan jeg også vise dig lidt rundt." Siger han, mens han smiler lidt nervøst. "Det vil jeg med glæde." svarer jeg.

Vi går ud af klassen og ud på gangen. Vi snakker utroligt godt sammen. Vejen ned til kantinen føltes som et minut. Jeg kan se de store døre for enden af den gang vi går på.

Han lægger hænderne på håndtagene, og skubber de to døre op. Der bliver helt stille. Alle der sidder bordene kigger over på os.