The word vampire starts with a V

Det man kalder en helt normal mandag {part 2}

Første time er lige startet, det er den første dag efter vinterferien og jeg sidder allerede med min mobil under bordet, og gæt hvem jeg skriver med, hun starter med A og slutter med nnie.
Jeg glemmer totalt at følge med, og uheldigvis opdager mr. Anderson det, han står lige foran mig med en udstrakt arm klar til at tage min telefon. "Miss. Larson, dette er virkeligt ikke en særlig god start på 2. Semester." Han kigger vredt på mig, jeg kigger med uskyldige øjne op på ham, "undskylllddd.... det bare, jeg skulle lige skrive til min mor" jeg blinker med øjnene, han ryster bare på hovedet og kigger strengt på mig "den undskyldning syntes jeg hellere du skal bruge når du skal forklare rektoren hvorfor du stadig ikke har lært at følge med i timerne" han går om bag kateteret igen, jeg sukker højlydt og begynder at pakke mine ting sammen, svinger min taske over skulderen og går hurtigt hen mod døren,
'super start på 2. semester." Tænker jeg, imens Jeg hurtigt svarer Annies besked.

Lige da jeg står udenfor kontoret bliver døren åbent og stemmer strømmer ud, en person drejer om hjørnet om støder ind i mig, jeg er lige ved at falde men han når at gribe min hofte med hans hånd, 'What han er stærk' tænker jeg, han hjælper mig med at finde balancen igen, det første jeg ligger mærke til er de total mørkebrune øjne som virker helt uendelige, jeg står helt tryllebundet hans mund bevæger sig men jeg opfanger det ikke, jeg nigger bare som ren refleks, hans ene mundvig rejser som, det ligner næsten at han prøver at smile til mig, det er først nu at jeg opdager hvem det er, det er ham den nye. Jeg hopper overrasket næsten et skridt tilbage.
Som svar kigger han underligt tilbage på mig, jeg kigger undskyldende på ham og går til den ene side, jeg når ikke at komme længere, før døren åbner og vores rektor kommer ud og smiler stort til mig, 'han kommer nok ikke til at smile så stort når han finder ud af at jeg er blevet smidt ud af timen igen' tænke jeg og smiler sødt tilbage, i håbet på at han glemmer at der er en grund til at jeg er ved kontoret.
"Nå godt i har allerede mødt hinanden" han smiler til os begge,
"Her har du papirerne på hvilke steder du skal starte med at vise, ummm hvad var det du hed" han kigger direkte hen på ham den nye.
"Jonas.... Jonas Wilson" han smiler tilbage, hans stemme giver mig kuldegysninger, jeg kigger hurtigt tilbage på ham for at få et ekstra glimt af ham.
"Okay super, miss Larson du er klar på at vise ham rundt " rektor kigger på mig,
"Yep helt sikkert" jeg smiler stort tilbage og tænker kun på at jeg nu slipper for den eftersidning som sikkert ville havde taget sted.
Rektor lukker døren bag sig, idet døren lukkedes helt kigger jeg tilbage på ham den nye, da jeg får øjenkontakt med ham lægger jeg mærke til det gyldne som ligger i udkanten af hans øje, hans ansigt bevæger sig ikke han kigger bare tilbage på mig og lader mig udforske hans øjne, jeg har aldrig set denne øjenfarve, det kunne godt ligne en lys brun, men alligevel er der en lille gnist af guld som ligger gemt en smule væk.
"Er det kontaktlinser?" Jeg slipper ikke mit blik fra ham.
Han fjerner sit blik fra mit og siger i et hårdt tonefald, "nej!"
Jeg kigger underligt på ham, "slap af, jeg spurgte bare" jeg vender mig om og er på vej til at gå, "undskyld" hans stemme er blevet blødere, "skulle du se skolen eller hvad?" Jeg kigger på ham en smule surt, han kigger tilbage på mig med et blik som minder mig om sorg.
'Han har sikkert været igennem en masse lort inden han kom her, jeg må nok hellere lade være med at dømme ham på forskud' jeg står stille i et øjeblik og smiler så til ham, han laver en lille mine som nok skulle have forestillet et smil.
"Kom så viser jeg dig skolen" jeg vinker ham hen mod mig, og så begynder rundvisningen.

"Jackson kom nu, vi har kun få sekunder før de opdager hvor vi er" jeg kigge på min storebror som kigger rundt om hjørnet og kigger efter de sindsyge som prøver at suge blod fra os ligesom en eller anden mærkelig blodsuger, "sysssssss, Jonas vær stille ellers hører de os!" Han kigger direkte på mig, "syssss det er da dig som snakker højest" jeg kigger en smule surt på ham, han har altid spillet bedrevidende.
Få sekunder efter mærker jeg smerten som breder sig til hele min krop, noget varmt flydende løber ned af min hals, og en skarp smerte brænder ved min hals, "JONAS!!"min bror skriger efter mig, men så hører jeg istedet hans skrig og hans ansigt som fortærer sig i smerte sikker ligesom mit, hans brænder sig fast i min hornhinder. I det samme sekund falder jeg sammen på jorden men når ikke at ramme jorden da en griber mig i faldet og hvisker ind i mit øre, "nu er du min for altid Jonas Wilson" til disse ord bliver mit blik sort og en pivende tone finder vej til mine ører, det eneste jeg kan tænke på er Jackson og hans forvrængte ansigt, og ham som ligger ved siden af mig i samme situation.

918 ord