Du har aldrig mødt din mor før og bor derfor alene med din far. Men hvad sker der, når han dør og du skal klare dig selv på egen hånd? Skolen begynder igen efter sommerferien, hvor du finder ud af at ham der har holdt dig med selvskab over tekst, vi...
Jungkook begyndte at smile. "Ja....mit kostume kan nok ikke gemme min identitet." Jeg rystede derefter på hovedet, hvor han kom tætter på og spurgte. "Hvem er du unknown?." "Ved du ikke det?." Jeg viste jo godt, han ikke kunne kend kende mig når jeg havde masken på, men en del af håbede alligevel på det. "Selvføldig du er den pige jeg har ventede, i lang tid på at møde." "Hvad med din kæreste Jungkook?." "Det er over mellem os."
Efter det, gik vi fra dansegulvet og hen til baren. "Må jeg spøger dig om noget?." Spurgte han. "Selvføldig." "Var du skuffede....da du så det var mig der var unknown." "Ærligt....nej, jeg havde bare ikke troet, det ville være skolens populær fyr, plus den bedste atlet skolen har." Han fik derefter et smil på læben. "Vil du med udenfor?." Spurgte han, hvorefter jeg nikkede.
Jeg løftede lidt op i min kjole, for ikke at træde på den, hvorefter jeg fulgte med Jungkook udenfor. Det var så dejligt, at komme ud i den kølige aften luft, og væk fra alt det andet.
Vi havde gået i noget tid, hvor vi snakkede om alt muligt, bland andet svarede jeg på nogen spørgsmål, som Jungkook stilte mig omkring mig selv. Og alt i alt var det faktisk ret hyggeligt, at gå sammen med Jungkook. Men der gik ikke lang tid, føre vi kom til en smuk pavilion, hvor et par stod og dansede.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Kom." Sagde han, og tog min hånd, hvorefter vi gik op af nogen trapper til pavilion, den var så smukt pyntede med en masse lys, som lyste den op i mørket. Og der gik heller ikke lang tid, føre en sang begyndte at spille, i nogen højtaler der var sat ud. "Må jeg få denne dans?." Spurgte han, og rakte sin hånd frem. "Selvføldig." Smilede jeg, og tog hans hånd.
At danse med Jungkook, er helt fortryllende, når han føre mig rundt på gulvet, han får mig helt til, at glemme resten af verden. "Hvorfor er du så smuk unknown." Jeg begyndte at smile af hans ord, mens jeg langsom kunne mærke, mine kinder blive varme. "Og jeg har endda set dig føre." Addede han. "Det har du." "Hvordan kan jeg have set dig føre, også ikke vide hvem du er nu." "Måske kigger du bare ikke ordenlig nok." "Måske." Han gik derefter nogen skridt bagud. "Luk dine øjne." Jeg kiggede undrene på ham. "Kom nu." Jeg lukkede derefter mine øjne, men der gik ikke lang tid føre han sagde. "Du må gerne åbne nu." Jeg åbnede mine øjne, og så Jungkook stod med, 3 smukke blomster i hånden.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
