Et sidste farvel

Kapitel 2 Lugten af død

Bussen er der ved stoppestedet i det hun kommer derhen, gudskelov venter bussen på hende. Buschaufføren smiler til hende, idet hun tjekker ind med sit rejsekort. Hun sætter sig ned bagved i bussen, hun ser hvordan regnen siler ned. da sangen Elefantens vuggevise bliver spillet i hendes høretelefoner glider en enkelt tåre ned af hendes kind. Den sang hendes mor altid for hende, da hun var lille. Tanken om, at hendes mor måske aldrig mere ville synge den for hende var ikke til holde ud, tanken om, at hendes mor aldrig mere ville kunne smile eller grine. Hvad hvis de aldrig mere skulle skændes eller græde sammen mere, hvad hvis hendes eneste familie skulle være Camilla. Tankerne overmandet hende, hvad med alt det hendes mor gik glip af? Hun stod af ved rigshospitalet, hun havde været forbi hverdag for at se sin mor, så hun kendte hospitalet lidt for godt nu. Lugten af hospital ramte hende voldsomt, en duft hun forbinder med død. Hun for det virkeligt dårlig af den lugt. Hun føler sig svag og lille, endnu en gang. Hun kommer op til stuen hvor en sygeplejerske venter på hende.

"godmorgen Daniella"

"godmorgen"

Sygeplejersken viser Daniella væk fra moderens stue og over i mødelokalet.

"hvad skal vi her"

"lægen vil gerne snakke med dig"

Lægen kommer ind i lokalet

"Daniella vi har desværre dårligt nyt, din mors tilstand er forværret, vi kan desværre ikke se nogle tegn på hun klarer den, vi kan ikke gøre mere for hende"

Daniella er i chok hun stirrer tomt ud i luften. Alle følelserne er forsvundet et kort øjeblik. Hun vidste inderst inde godt, at det vil ske, hun var forberedt men hun havde et håb hun ikke kun slippe i hvert fald ikke før nu. Hun måtte brug alle sine kræfter på, at høre hvad lægen sagde.

"du kan få en time til, at sige farvel til din mor, så slukker vi hendes maskiner bagefter"