Den 20-årige Rositta Malanga har taget det første fly til Beijing i Kina på baggrund af, at hun ikke kan enes med hendes forældre. Tingene har aldrig rigtig gået hendes vej, så hvordan skulle det ikke ende? Hun møder svenskeren Felix. Drengen er alt...
Efterhånden havde jeg erfaret, at ingenting gik, som jeg ville have det. Ikke engang de mindste og mest ligegyldige ting. Jeg kunne have svoret på, at Gud sad og trak i trådene, at det var hans skyld ene og alene.
Der var ikke mange ting, som jeg var god til, men det var vel en del af charmen. Jeg lærte ikke at køre på cykel før jeg blev fjorten, jeg tissede i sengen om natten indtil jeg blev seksten – det sker stadig af og til. Som lille kunne jeg heller ikke finde ud af noget. Jeg tog mine første skridt da jeg var 3, men gad først at gå da jeg blev 4. Mine forældre blev sindssyge af mig, fordi jeg skreg om natten; et rigtigt kolikbarn.
Med andre ord, en rigtig spasser. Det var, hvem jeg var, men jeg nød det. Jeg havde intet problem med at være en spasser. Problemet var bare, at jeg altid var så pokkers uheldig. Et eller andet sted, vidste jeg, at Gud havde sat sig imod mig. Spørgsmålet var så bare, hvorfor? Var det fordi, jeg bare var uheldig, eller var det fordi jeg begik den største fejltagelse i hele mit liv?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
