Du er død
din ven er i nød
folk siger du ikke ku mer
men det er ikke det din ven ser
Natten før det skete var det
du ikke kunne le
Du sagde til din ven
at du aldrig ville kunne leve rigtigt igen.
Din sygdom fortærede dig bid efter bid
din ven kunne se at du lid
næste morgen lå du død
og din ven lide den største nød.
Din ven var ved din sid
nu var det hende der lid
din ven var kunst indeni
da hun så dit lig.
Vil din ven nogensinde føle glæde igen
jeg ved hun aldrig vil glem
For hver dag der går
føler din ven en masse tår.
