Nabodrengen

Part43: Autins pov

Jeg åbner døren og vasker min hænder. Kigger lige på min telefon et sekund og ser Esther har sent mig en besked

Esther: der er lige kommet nogle mænd her ind, kom tilbage!
Jeg svarer
Austin: kommer nu.
Jeg lægger min telefon ned i lommen og skubber døren op. Jeg blinker en gang mere for at se at jeg ikke drømmer. Der står en familie tæt på og snakker med nogen.
5 politi mænd og 2 ambulance mænd, kigger ned på gulvet hvor min smukke dejlige kæreste ligger. Jeg løber alt hvad jeg kan over til dem. Hun ligger sammen krøllet nede på jordet med noget gips på hovedet. Alt lyd går væk mine tanker forsvinder. Jeg står bare og kigger mens en lille tåre falder ud af øjenkrogen på mig. Hun er bevidst løs.
Politimand: ....
Jeg kommer til mig selv og kigger op på politimanden
Politimanden: hej sønnike kender du hende?

Austin: j...
min stemme forsvandt jeg kunne ikke sige noget ingen ord ville ud
Austin: ja hun er min kæreste
Kom det rystede ud af mig
Politimand: ved du hvad der var sket?
Skulle lige til at svare nej da manden fra familien før der snakkede i telefon svaret for mig

Mand: han gik på wc lige før det skete og har været der til nu

Politimand: tak her. Jeg spørg igen ved du hvad der skete?

Austin: jeg ved det ikke
Kom det rystede ud af mig

Politimand: okay Dit navn?
Han kiggede nu på mig mine øjne var røde
Austin: Austin

Politimand: vi bliver nødt til at få dig med ind på stationen
Jeg nikkede et lille nik mens jeg kiggede ned på min lille uskrøbelige kæreste.
Ambulance mændene tog hende op på en båre og rullede hende ud til parkeringspladsen. Jeg var hurtigere end hvad jeg nogle sinde har været. Jeg sad ude i ambulancen før de kom ind med hende. De så mig først da de lukkede døren
Ambulancemand1: hvad laver du her?
Ambulancemand2: du bliver nødt til at gå ud
Austin: nej, jeg vil med
Sagde jeg frustrede og ked af det
Ambulancemand1: er du familie?
Austin: ja
Jeg svarede uden at tænke mig om. Vi er vel familie hun er min kæreste. Vi deler ikke blod og hva så.
Ambulancemand2: fint så kør Brian
Brian må nok have været ambulance manden nr 1 for han sætter sig foran og starter bilen ambulance manden nr 1 sætter mig i en stol ved siden af Esther. Han sætter sig tho ikke ned at sætter nogle ledninger i hende. Mens jeg kigger ud af vundet og tænker over hvor skrald en kæreste jeg er. Og ikke være der for hende når hun har brug for mig. En tåre falder ned igen og lidt efter lidt hulker mig.
Verdens værste date til dato.

-husk og stem det er helt gratis-