Ingen lytter til døde kærester

Døde kærester

Hun hamrer på plexiglasset, så det ryster. Men det knuses ikke. Hjertet banker hårdt i brystet, mens hun banker og banker og banker sig ind i det. Glasset giver sig ikke. Loftet over hende er mørkt. Hun ved godt, at det egentligt ikke er et loft. Det er bare uendeligt mørke, ligesom alt omkring hende. Hun tager tilløb og tæsker ind i glasset igen.

Verden udenfor er lidt lysere. Festen er godt i gang og lysene farer over dansegulvet som hans læber nærmer sig pigens, og hun ville ønske, hun kunne gøre noget. Skrige. For ingen lytter til døde kærester.