STANDARD

MOVING

Ja, det var idag. At min underlige familie og jeg skulle flytte fra France til Danmark.

" Er du Ready?" spurgte min lillebror på 6 år og løb ind i mit værelse. Han var stolt over kunne sige "ready", mor lærte ham det i søndags og så har sagt mindst 10 gange om dagen siden det.

" Wi" sagde jeg.

Mange vil nok tro det var en kæmpe sorg, at flytte langt væk. Men tværtimod var jeg mere glad, end nogensinde. Aner ikke hvorfor?
••••
" Så er vi der," sagde far stolt ved førersædet.

FUCK ET STORT HUS?!

" Det mener i ikke seriøst, " råbte jeg.
" Tjoohh, det mener vi," sagde far.

Huset var hvidt, med store vinduer og en stor terrasse. En ren skønhed.

Jeg rettede på min jakke, hvorefter jeg trådte ud af bilen.

Min lillebror, Anton, var allerede oppe ved hoveddøren, og ventede på min far skulle komme og låse op.

Derefter stod hele familien oppe ved hoveddøren og ventede på at far havde fundet nøglen, i hans inderlomme i hans frakke.

••••
Vi havde fået delt værelserne op, jeg fik det store siden jeg var ældste. 17 år.

Jeg fik det værelse med terrassen, efter en halvtimes uafbrudt blagning.

Nu skulle jeg bare have indrettet det. Vi havde bestilt flyttevogn fra Frankrig. Den skulle komme om en halvtime.

••••
Efter jeg havde båret 117 forskellige flytte op på mit værelse, er jeg godt træt...

Hvor er mine flyttekasse med tøj i?

De tog mig ca. et kvarter om finde dem.

Efter det tog jeg et dejligt afslappende sæt tøj på, der osede af: jeg - skal - ikke - lave - noget - i aften.

Men alligevel blev det til at jeg gjorde værelse i stand, på rekord tid. Vi snakker 3 timer.

Imens jeg fik sat mine sidste ting på plads, gik jeg og filosoferede om hvordan det nye liv ville blive her.