Den summende lyd af ensomhedens vislen fra de visne blade,
der skraber mod asfaltens hårde overflade,
gyser igennem kroppen på mig,
og lader mig mindes om den sidste tid med dig.
Et liv i fremtiden blev med ét,
til en erindring om fortiden.
Vi dansede og vi sang,
og jeg husker hvordan natten næppe føltes lang.
Jeg havde dig, og du havde mig.
Vi var som en koliderende stjerne,
en sammensmeltet enhed som jordens indre kerne.
Jeg husker dig tydeligt, du lyste så smukt,
som en vildfaren stjerne der var på flugt.
Du søgte din frihed fra stammens skarpe grene,
der fastholdte dig da du ville være alene.
Du løsrev dig fra al magt og had,
og fandt dig selv som det ensomme blad.
YOU ARE READING
ENDELØSE DIGTE.
PoetryDigte om livets op og nedture, om det der er svært, om det er let, om det vi taler om, om det vi ikke gør, om det forståelige og om det uforståelige. Mine dybere tanker og følelser, samlet i digte.
