I Don't Play the Game | ✓

20. Middag og Ludo

Jeg står foran spejlet og betragter mig selv. Jeg har en lyseblå knælang, cocktailkjole på, med lange ærmer. Den er hverken overdressed, eller underdressed, den er helt perfekt. Jeg har min hverdagsmakeup på, og mine normale bølger i håret, og et par sorte pumps på fødderne.

Jeg ved ikke rigtig om jeg nervøs, for at møde Chase's mor. Måske, måske ikke, men jeg må vel bare kaste mig ud i det. Det er jo ikke fordi mig og Chase er kærester. Så det er jo bare en vennemiddag, som tak for at jeg lo Chase sove her. Ik? Jo jo, bare det, intet at være nervøs for. Et bank lyder på min dør. "Kom ind." Chase træder ind. Han har sine egne sorte jeans på, og så har han lånt en hvid trøje af min bror. Han ser lækker ud som altid, og han har ikke længere render under øjnene. Jeg tror det er fordi at han endelig fik sovet i nat. Og måske hjalp jeg også med at køre ham træt. Hvis du forstår så'n lille en. "Du ser dejlig ud" lyder det fra ham. "Tak, det gør du også" smiler jeg. Han går over og stiller sig bag mig, og sender mig et lille smil ind i spejlet. Han giver mig et kram bagfra og lægger sit hovedet på min skuldre. "Tak." Mumler han ind mod min hals. "Tak for hvad?" "For at jeg endelig kunne sove. Jeg har ikke sovet i lidt over en uge." Mumler han som svar. Det er godt nok lang tid uden søvn. Jeg troede måske han ikke havde sovet i tre dage, måske fem. Men lidt over en uge. Det er lang tid, alt for lang tid. Men jeg vil gerne løfte stemningen, så jeg kommentere ikke på det. "Så var det måske derfor, at du havde render under øjnene" driller jeg. "Ja-" klukker han "-og tak fordi du lagde det der tøse-sminke på mig." "Det hedder ikke tøse-sminke" griner jeg og han kolliderer sine læber mod min hals og griner samtidig. "Du må altså ikke spise min hals, fuckhoved." "Hey, var vi ikke over det navn?" "Mhh, nej." Han vender mig om så vi står ansigt til ansigt. "Nårh men, er du så klar nu?" Spørger han "ja." Nikker jeg og han læner sig ned for at giv mig et hurtigt kys.

"Så." Han tager mig i hånden og fører mig ned i entreen. Jeg tager min læder jakke på og sekundet efter kommer Cal også ud i entreen og begynder at tage sko på. "Hvad skal du?" Spørger jeg forvirret. "Jeg skal hente vores lillesøster, og bagefter henter jeg Harper, og så kører vi her hjem." Klukker han "nårhh okay." Jeg havde helt glemt at Hailee stadig var hos hendes veninde. "Når men, hyg dig med Harper, vi smutter." Siger jeg og følger efter Chase ud af døren. "Vent hvordan skal vi komme hjem til dig?" Spørger jeg da vi står på fortovet. Da han kom i går var han på gå ben. "Der kommer en Uber om to minutter" jeg nikker. "Vent, så hvordan kom du her hen i går?" Jeg meget forvirret. "Jeg var til en fest ikke så langt herfra, og så gik jeg bare hjem til dig" jeg nikker igen.

---

"Tak for turen." Siger Chase til Uber-chaufføren da vi stiger ud af bilen. Chase bor i et stort, fint, gult, træbeklædt hus, med en masse fine blomster i forhaven. "Har din mor grønne fingre?" Spørger jeg da vi går op til hoveddøren. "Faktisk er det ikke min mor, men John. Så længe jeg kan huske, har han rendt rundt her ude." Klukker han og åbner hoveddøren. "Hej!" Råber Chase og den første der kommer løbende er Luke. Han løber hen til Chase og kaster sig i favnen på ham. Han siger hej til mig og jeg roder ham i håret. Sekundet efter kommer hans mor og hvem jeg går ud fra er John, ud i entreen. "Skønt at møde dig. Jeg hedder Kimberly" siger hans mor og giver mig et knus. "I lige måde. Jeg er Abigail." "John." Smiler John og rækker hånden frem "Abigail." Jeg trykker hans hånd. Og så går vi ind i spisestuen. "Jeg håber du kan lide engelsk mad, for vi skal have 'toad in the hole'" siger Kimberly. "Tro mig, jeg har boet et år i London. Jeg elsker engelsk mad" forsikrer jeg hende. "Godt." Vi sætter os alle og duften fra maden rammer min lugtesans og giver mig gode minder fra mit år i London. Jeg spiste virkelig meget 'toad in the hole' da jeg var der. Kimberly tager min tallerken og fulder noget på. "Værsgo." Siger hun "tak." Da vi alle har fået mad på tallerknen, begynder vi at spise. Chase og jeg sidder på den ene side af bordet, og overfor os sidder John og Kimberly, og for bordenden sidder Luke. "Når men, hvor vil du så gerne gå på college henne?" Spørger Kimberly. "Øhm, jeg ved det ikke helt endnu, men indtil videre vil jeg gerne på Oxford college og studere psykologi." "Spændende. Der gik jeg også da jeg var ung. De er virkelig dygtige der." Jeg nikker og tygger af munden. "Hvorfor var du et år i London?" Spørger John. "Jeg fik muligheden fordi jeg danser. Så det her dansekompani kontaktede mig, og spurgte om jeg ville gå mit første år i high school, i London, også samtidig danse hos dem. Og så takkede jeg ja." "Sejt" lyder det fra Luke. "Tak." Klukker jeg. "Men du vil ikke leve af dans?" Spørger Kimberly interesseret. "Nej, jeg kan ikke helt se mig selv rejse rundt i verden for at danse. Og så tænker jeg endnu længere ud i fremtiden, altså når jeg så på et tidspunkt for børn, så er det eneste jeg kan at danse, og hvis jeg så lige pludselig får en evig skade, så er min karriere slut. Bum færdig. Det ikke lige mig. Men jeg elsker at danse i min fritid." Svarer jeg. "Det forstår jeg godt." Siger Kimberly forstående. "Det smager godt mor" siger Luke. "Det var godt min skat" smiler hun. "Fedterøv" driller Chase og Luke fniser.