Da jeg vågner igen står der en bakke med mad på mit sengebord. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal gøre, så jeg giver mig til at spise.
Det er ikke verdens bedste mad, men jeg spiser rub og stub. Da jeg har spist, kigger jeg rundt i lokalet. Det er en lille stue. Der ligger ikke andre i de omkringliggende senge, og jeg kan ikke se nogen på gangen udenfor. Jeg føler mig ensom. Det føltes som om der er et stort hul inden i mig, men jeg ved ikke hvad det skyldes, og jeg har det elendigt med det.
