New Life.

Kapitel 19

*Julekapitel* *corona findes ikke i denne bog(;* 

*Katrines synsvinkel*

Det er den 18.december, tvillingerne er blevet 3 år. Og vores ældste datter Emily er blevet 8 år. Tiden går så stærkt, grundet Astons handicap er det svært at komme til Irland og besøge Nialls familie. Dog smiler de bare af os, og svare "vi kommer gerne til Danmark" tit får jeg vildt dårlig samvittighed over det. Altså vores børn har 2 nationaliteter, men 2 af vores børn kender kun landskabet osv i den ene. Emily spørger også tit hvornår vi kan rejse til Irland og besøge Nialls familie. Hun savner det deroppe, og det er forståligt. Siden hun var få måneder har vi jo rejst med hende fra London til irland eller Danmark til Irland. Hun var da også med i Irland hele sommeren farmor og farfar, hvor min søster rejste med hende derop da hun alligevel skulle på ferie med sin kæreste. I år, har Niall og jeg dog tænkt klogt(håber vi) Emilys gave i år fra os, bliver nemlig en familie rejse uden søskende til Irland hvor vi skal bo hos farmor og farfar i påske ferien. 

Mens jeg køre i lufthavnen og henter nialls forældre, er Niall selv kørt ud for at hente Emily fra skole. Ja ja, altså hvorfor ikke bare lade hende blive hjemme når nu, ynglings bedsteforældrende kommer på besøg hen over julen. Men nej, Niall og jeg er meget strenge og enig om. At skolen kommer først, Med det sagt at Emily også kun er med Niall på tournee i sine skoleferier. Fordi, vi ikke syntes hun skal få et billede tideligt at "jamen skolen er jo ikke så vigtig". Derfor, skulle hun altså også i skole i dag med den besked i morges - "jo hurtigere du kommer i skole, og hygger dig. Jo hurtigere kommer farmor og Farfar til Danmark" og med det sagt, løb Emily ud af døren med Sara efter sig og ud i bilen. 

Hjemme igen fra lufthavnen, med en opringning fra Niall om at han sidder fast 5 km før af afkørslen på køge-bugt motorvejen er vi andre atter hjemme i huset. 

"Ej skal vi ikke lave en overraskelse, til børnene?" spørger Nialls mor lige pludslig. Hurtigt er både jeg og Nialls far med på den, og vi ender med at dække op med Irsk juleslik på bordet, julemusik derud af højtalerne og farmor og farfar går i vores kælder efter deres nissedragter som de lo ligge fra sidste år. I det, at tøjet er på kan jeg høre min yngste datter snakke i vores entre og se min ældste der styrter ind for at se efter sine bedsteforældre. Tilbage i Gangen står min elskede Niall, i gang med at få overtøjet af Sara og Aston. Hvilket ser ud til at være en større opgave end lige så. Aston er lam i hele højre side af kroppen, og bruger gangstativ til at hjælpe med at komme rundt. heldigvis har vi et etplanshus med kælder, så hjemme er Astons handicap intet problem og heldigvis er der stor fremgang. Hans fys ser kun positivt på fremtiden, hvilket gir håb for at lægerne til sommer eller jul næste år at tage ham med på et fly til Irland. 

"farmor, Farfar" kan jeg høre Emily råbe, efter Emily styrter Sara også ind og skal sige hej mens Aston, endu engang tager det roligt og i helt eget tempo. Men det er okay, med 2 søstre der elsker opmærksomhed, ved han at han nok skal få alt den opmærksomhed han vil have lige om 15 minutter. 

*24 december*

"hej mor" smiler jeg, og krammer hende. I år skal vi alle holde jul sammen, både min mor, hendes nye kæreste, min søster og hendes kæreste, Nialls forældre og ja min egen lille familie. I år, håber vi at kunne glæde Aston meget. I september, søgte vi hos Kommunen om at få tilskud til en "hjælpe hund" til Aston. Hans fys siger det ville være godt for ham, at få en hund som hjælper og vi har alligevel i et par år nu snakket om en hund til familien. Kommunen godkendte, og gennem en fra min mors arbejde fandt vi den sødeste sorte labrador som netop var blevet uddannet som "hjælper hund", dog skal den ind i mellem stadig i træning. men det er også fint for os, Niall og jeg er allerede skudt i ham. Navnet er bestemt af træneren som har uddannet ham, men han hedder "zeedt" lige som dovendyret i "ice age" så sødt. 

Maden er sat på bordet, ungerne er klar i deres juletøj og der er max hygge derud af. Jeg elsker julen, både mad, tid med min familie og tro det eller ej - især Disneys julefilm. Vi køre i år de danske traditioner med sang, juletræ og alt det. 

Det er tid til gaver, inden børnene skal i seng. 

"den næste gave er til Emily fra mor og far" smiler min mor og rækker Emily gaven. hun er hurtig og flår papiret af. "ej mor, skal vi til Irland!!" smiler hun. "Ja skat dig, mig og mor skal til irland og besøge farmor og farfar i påskeferien til april. Uden Aston og Sara" smiler Niall og hans arm bag min ryg trækker mig tætter på ham i sofaen. Vi får et kæmpe kram af Emily. Efter Emilys gave, får Sara en gave af os i form af nogle bygge klodser hun har set på i måneder føler jeg. Hver gang, vi har været inde i byen, har hun spurgt om hun ikke må få dem. Altså og aldrig tror jeg, at der har strålet så meget julelys ud af øjene på Sara som da hun åbnede pakken og så klodserne. 

Men nu er det tid til, at Zeedt skal gives til Aston. Niall smutter ud i gangen, og ind til naboen som har haft ham boende hos sig de sidste par dage. Tilbage igen, blir alle bedt om at lukke øjnen og Niall trækker Zeedt med over til Aston som sidder på gulvet. Niall ber med kropssprog Zeedt om at ligge sig på Astons føder. Da det sker, åbner alle øjene og Aston begynder næsten at græde. "Har jeg fået en hund?" smiler han med små tårer ned af kinderne. "Ja, det er en hund der er uddannet til, at hjælpe dig med at gå og have det godt. Så ham må vi have med alle steder. Og han må endda komme med dig i børnehave og til fys" smiler jeg, inden Aston giver Zeedt et ordenligt kram hvor Zeedt kvittere med et lækkert hundekys i hans ansigt<3. 

************

1100 ord! (langt kap for mig aha) 

Shit det er mange år siden, jeg sidst har skrevet på den her bog. Men jeg kan sku godt li det, har plan om at starte den op igen. Mest fordi jeg har en masse ideer for tiden. 

Men trods corona - håber jeg i alle har/får en skøn jul!