New Life.

Kapitel 16

Katrines synsvinkel. 

Det er sommerferie, kæresten er på tour, jeg er student! jeg er halvejs i min anden graviditet, Emely er på sådan noget sommer springcamp for alderen 4-8 år på i det lokale gymnastik center og ærligt tror jeg hun bliver prof gymnast! hun elsker at springe i trampolinerne, elsker alt det serie arbejde og bare det at kunne bruge sin krop på den måde man går når man laver gymnastik!. 

På lørdag smutter vi så med Jonas og drengene til Langeland også nogle andre steder rundt i danmark! drengene elsker Emely så det er jo bare et plus! som sagt er Niall på tour hele sommeren ej der er lige 1 uge hvor han er hjemme men der er han i Irland hos sine forældre! så der tror jeg lige at Emme og jeg tager op!. 

"Var det en hyggelig sidste sommertræning skat?" spørger jeg da jeg henter hende den sidste dag på campen. "ja jeg vil gå til gymnastik" siger hun glad og løber over til bilen! "når skat vi skal vi køre over til Mormor? hun har lavet lækker mad til os, også skal du sove hos Mormor for mor skal på sygehuset i morgen tidelig med Moster Marie" siger jeg mens vi køre på hjem til min mor<3. 

Når jeg kigger på min mor og på Emely husker jeg min far rigtig hurtigt! de 2 personer minder så meget om ham....
Min far var jordens dejligste mand! altid så glad, altid så sjov, elskede Emme og accepterede hurtigt mit og Nialls forhold! han er var der for mig den gang med Emme hvor Niall var på sin første tour og jeg var gravid med Emme hvor at jeg skulle føde midt i en koncert! i London heldigvis så mens min mor hentede Niall så kørte min far mig til hospitalet og var der for mig. Han var der lige indtil den bilulykken...
Min far skulle transporteres fra et hospital til et andet på grund af noget kraft... en anden bil mister kontrollen og flyver nærmest ind ind i den ambulance min far og jeg var i... jeg sad på en måde så jeg ikke blev ramt men de 2 ambulance mænd og min far døde på stedet.... 

                                                            .Næste dag.

*flashback* 

"Alt skal nok gå far" grinede jeg "ja alt skal nok gå! snart er vi tilbage i London hvor Emely venter på at se sin gamle Morfar og endag helt rask! eller næsten" grinede han. BANG!. 
*blink *Blink "far! FAR er du okay?!" råbte jeg, eneste ved bevisthed i ambulancen prøvede jeg og rede min far... det var forsendt!.... "Det er alarm centralen" "det er Katrine Smith! jeg skal sidder i en ambulance som lige har været med i en bilulykke på motorvejen! jeg er eneste ved bevist! ingen af de andre her har nogle plus! skynd jer!" "bare rolig et kæmpe beredskab er sendt afsted!". 

*flashback slut* 

Hvorfor skulle jeg opleve dette? jeg var ung, 16 år gammel, havde en datter på omkring 10 måneder! en verdens berømt kæreste som var i USA på tour efter sin barsel! det eneste der skulle ske var jo bare og få min far frem til det hospital - i live! det skulle ikke være umuligt!. 

Jeg græd da jeg kom til at tænke på det! heldigvis var jeg efter skanningen af de 2 små i min mave kørt hjem til Jonas for at mødes med ham,Pelle og Stefan bare for lidt hygge<3 drengene opdagede hurtigt jeg græd også fortalt jeg det jeg oplevede den dag... Ingen fortjener at opleve dette som jeg gjorde! og især ikke i en alder af 16!. 

"Hey det er okay kat bare få det ud! det må være utrolig hårdt at miste sin far på den måde" sagde Stefan stille "tro mig det er det! jeg troede mit liv kørte som det skulle! jeg havde en fantastisk familie, en dejlig lille datter, en mega skøn kæreste, var næsten færdig med 1.G i London og var igang med at søge efter jobs osv! også sker dette som får hele ens liv til at ramle!" sagde jeg alvorligt....