A New World

Kapitel 5

Nu var vi på vej til en hemmelig port som var midt ude i havet så det kommer nok til at tage sin tid...

Jeg ved ikke hvor lang tid der er gået men pludselig rusker nogle i min ene skulder og jeg vågner, sjovt jeg kan ikke huske jeg faldt i søvn
"Hvor er vi" spurgte jeg lidt søvndrukken
"Ved havnen" det var en velkendt stemme der sagde det men hvem's? og så husker jeg det hele, og stemmen var selvfølgelig Caspers
"Kom med vi skal nå båden" han steg ud af bilen og lidt efter stod han med min bagage udenfor og åbnede døren for mig, jeg tog mig sammen og spændte selen af og gik udenfor
"Hvad er det for en?"
"Det er den der" han pegede på en lille hvid båd der ikke kunne være ret mange flere end 2 personer
"Okay lad os komme afsted, turen tar nok nogle få dage" han trak blidt i min arm og fik mig til at følge med.

Det er midt på dagen da jeg vågnede, jeg var faldet i søvn lige med det samme og havde godt nok sovet længe.
Casper stod med roret mellem hænderne og havde sin koncentration mod de dybblå skinnende bølger der slog blidt mod bådens kant
"Hej" og da det ord var ude af min mund gik det op for ham at jeg var oppe
"Hej, du har godt nok sovet længe" han smilte sit søde smil til mig og jeg gengældte det
"Ja jeg var vel bare træt igår"
Han nikker og jeg går hen til ham, der er ingen af os der siger noget, vi kigger begge ud på den dybblå farvet hav som glinser i solstrålernes skær som afspejler den smukkeste blå himmel der ikke er en sky på, jeg ved ikke hvor lang tid vi havde stået dér og kigget men pludselig kunne jeg mærke min mave knurre
"Sulten?" Vores blikke mødes, og jeg så ind i hans glødende lyse grønne der skimtede i solstrålernes lys
"Ja er du ikke?"
"Jo, lad os få noget mad" han tog min hånd og trak mig med

Caspers Synsvinkel:
"Sulten?" Spurgte jeg hende og lige da mødte vores blikke og i noget tid stirrede jeg ind i hendes øjne der var den smukkeste lilla nuance jeg havde set og plus de skinnede som diamanter i sollysets stråler
"Ja er du ikke?" Jeg kom ud af min trance da hun snakkede til mig
"Jo lad os få noget mad"
Jeg tog et solidt men blidt tag i hendes hånd og træk hende med ned i køkkenet eller hvad man kunne kalde det
"Nå, hvad har du lyst til?"
"Overrask mig" hun lavede mit ynglings smil der udtrykker hende perfekt, aldrig har jeg set et så ægte smil der udtrykte følelsen glad og tryg
"Okay"
Jeg tog en pande frem og nogle æg og forskellige ting fra køleskabet og begyndte på en omelet.

Millas Synsvinkel:
Jeg var gået op på dækket igen og stirrede ud mod solnedgangen der stille var begyndt, var den virkelig så meget? Men det blev trods alt tidligt mørkt,
Jeg var helt tryllebundet af alle de farver der blev afspejlet i vandet og gik videre op til himlens midte
"Milla, der er mad" jeg kom ud af min trance
"Kommer" råbte jeg tilbage og gik ned til Casper.

Vi sidder op ad hinanden i den lille sofa der er og ser en film på det mikro tv der er, men det er bedre end ingenting, jeg kigger op på hans grønne øjne der er var Limet fast til skærmen og jeg havde konstant lyst til at kysse ham men jeg kunne ikke for han er her jo bare for at hente mig ikke for at blive min kæreste men stadig sidder jeg stadig og stirre på hans læber
"Hvad stirre du på?" Det gav et sæt i mig
"Ingenting" svare jeg efter lidt tid men han tror ikke på mig
"Jeg kunne mærke du stirrede" vi er kun få centimeter fra hinanden
"Fint jeg stirrede" indrømmede jeg og før jeg vidste det mødte vores læber i et langt og intimt øjeblik, det føles som om det aldrig ville stoppe, det mest perfekte øjeblik jeg havde oplevet men som så stoppede det så pludseligt og vi sad igen og stirrede hinanden i øjnene, og jeg er ret sikker på jeg rødmede
"Undskyld" sagde han
"Det gør ingenting" jeg smilte et genert smil til ham for jeg anede ikke om han følte det samme som mig.

Jeg vågnede i sofaen og alt der skete igår kom tilbage til mig og jeg smilte ved tanken om kysset.
Jeg lå i noget tid og var i min egen verden men en rumlen fik mig på andre tanker, så jeg gik ud i køkkenet og tog noget at spise.
Jeg gik op til Casper men stoppede inden han så mig, hvad skal jeg sige? Jeg ved ikke om vi er venner eller mere end det, hvad skal jeg gøre?
Jeg tog en dyb indånding og gik hen til ham
"Hej Casper" sagde jeg lidt genert
"Hej Milla" vi stod og kiggede på hinanden i noget tid men han brød stilheden
"Milla, vi skal snakke"