Kapitel 2

152 7 0
                                    

Jeg kunne næsten ikke få øjnene væk fra de smukke ildfluer, men så så jeg en der ikke blinkede gult, den blinkede lilla. "Det var da mærkeligt "sagde jeg til mig selv. Lige så snart jeg havde fået øje på den, begyndte den at flyve væk? "Hey vent lige lidt ". Råbte jeg efter den, selvom jeg var sikker på den ikke forstod mig. Den førte mig hen til ud kanten af skoven. Vent hvad lavede jeg lige. Jeg fulgte efter en lille ildflue som bare lyste en anden farver end de andre. Så jeg glemte alt om ildfluen og skyndte mig hjem, og mor måtte også være hjemme nu. Jeg løb, som jeg aldrig hade løbet før. Yes næsten hjemme. Jeg standsede brat op. Mor stod i døren og så vred ud. Hvor har du dog været?! Mor jeg er altså 17 år. Det er lige meget du er stadig min datter, som jeg bestemmer over. Du bestemmer ikke over mig, det her er et frit land. Gå op på dit værelse og skift til noget mere pænt. "Hvorfor"?Råbte jeg ind i hoved på min mor. FORDI DU SKAL!!! Og nu gider jeg ikke høre mere brok fra dig. Jeg løb grædende op på mit værelse og smed mig på sengen. Hun havde ALTID været sådan lige siden min far døde for 2 år siden af kræft. Og hun har bare været så overbeskyttene lige siden. Hun har været som en pest for mig lige siden hun døde. "Jeg har fået nok"! Skreg jeg til min mor neden under. Jeg kunde høre hun var på vej op ad trappen. Der var kun en ting jeg tænkte på og det var at komme væk. Jeg åbnede vinduet jeg havde ud til skoven med et smæld og jeg sprang. Jeg landede så hårdt at mine ben gav efter, jeg fladt sammen hvorefter jeg kunne høre min mor oppe i vinduet. "Jeg kommer ned efter dig din djævletøs"! Jeg tvang mine ben oppe at stå og så løb jeg så hurtigt mine ben kunne bære mig. Jeg løb uden nået formål jeg skulle bare væk. Væk fra alt der kunne være i den åbne verden. Jeg græd, men ikke fordi jeg var ked af det, men fordi jeg var bange. Skolen betyd intet for mig. Og mor jeg ville aldrig se mor IGEN.

----------------------
Hej allesammen håber i kunne lide dette kapitel. Jeg ved godt det var lidt kort, men jeg kan godt lide at ende mit kapitel mit i det spændene
Ses😊☺️❤️

Pigen der flygtedeWhere stories live. Discover now