Pigen der flygtede

Kapitel 3

Jeg kunne hører mor råbe efter mig. Jeg hørte ikke hvad hun sagde end en masse bandeord. Og jeg, jeg var på vej over stokke og sten for at slippe væk fra hverdagen. Jeg var dybt inde i skoven, da jeg endelig stoppede op. Hvor var jeg? Jeg hørte en ugle kukke i trætoppene, og jeg kunne ikke finde ud af hvilken vej jeg løbet for at komme herind. Jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre og jeg var jo helt alene. Jeg satte mig på en mosset træstub og begyndte at græde. Jeg havde måske grædt i 20 minutter inden jeg holdt op med at græde. Måske? Måske skulle jeg bare prøve at overleve her ude i skoven! Jeg elskede og kendte jo skoven sådan lidt så hvorfor ikke prøve. Jeg havde set de der tv programmer med overlevelse og hvordan man finder de forskellige slags mad,svampe og bær ,som ikke er giftige osv. Jeg begyndte at bygge et lille shelter med nogle grene jeg fandt i skoven. Det var ikke specielt pænt, men det var da ly for regn og et sted at sove. Jeg var faktisk lidt stol af mig selv for det var første gang jeg prøvede og bygge et. Og det var enda ikke særlig ringe. Jeg spekulerede hvordan jeg skulle lave ild uden flint? Heldigvis lå der nogle sten og med lidt tør græs og en hel masse held fik det lykkedes mig at få en gnist og få ild i nogle stammer jeg havde stilt som et klassisk bål. Jeg fandt og nogle vilde brombær, som jeg mæskede i mig. Det havde faktisk gået helt fint. Jeg havde et sted og sove, jeg havde et bål. Og jeg havde fundet mad. Det var de 3 første ting jeg kom i tanke om overlevelse. Jeg lagde mig ind i mit lille shelter og faldt i søvn. Jeg åbnede øjnene, jeg lå på ryggen så jeg lagde mig om på siden, for at rejse mig op. Hvad fanden var det! En mørk skikkelse sad og stirrede på mig. "Jeg gør ikke noget" sagde jeg venligt. Jeg var oppe at sidde inden jeg rakte hånden ud imod den. Så jeg rakte hånden imod den. Den knurrende af mig og stak af. "Hey vent" råbte jeg efter den. Jeg fulgte efter den til en lille hytte hvor den sprang ind af vinduet. Jeg løb hen til hytten og så den gamle dør, der stod lidt på klem. Jeg åbnede forsikdigt døren. "Jeg gør ikke noget sagde jeg roligt. Jeg så noget bevæge sig hende i hjørnet og knurrede af mig. Og den så på mig med de store gyldne øjne.