Min brors bedste ven

Hos Andreas

Klokken er 9:59 og jeg når lige ind ad døren før min lærer træder ind. Jeg sætter mig ved Mira og Sana. "Hvorfor kommer du først nu" hvisker Mira i mit ører. "Andreas og jeg sov over os" hvisker jeg tilbage. "Ihhhh sov I sammen" udbryder Mira lidt højt så min lærer kigger på hende "små stemmer tak" udbryder hun og smiler. Vi smiler tilbage. "Jaer, skal fortælle alt" svarer jeg og få sommerfugle i maven bare ved tanken om ham.

Endelig fri, jeg fortale Mira og Sana alt. De var helt oppe og kører på mine vegne. Jeg træder ind af hoveddøren "halløj" råber jeg. Intet svar. Jeg tager mit overtøj og sko af og fortsætter ind i køkkenet. Mikkel er har ikke. Jeg finder min telefon frem og ser Andreas har skrevet. "Vil du hjem til mig i dag er alene". Jeg smiler til min telefon og læner mig op af køkkenskufferne. Burde jeg, burde jeg ikke. Inden jeg når at tænke mig om har jeg svarede "Lyder da okay hygge hvad tid?" Svarer jeg og kan ikke stoppe med at smile. Jeg lægger min telefon ned. Jeg drejer en gang rundt om mig selv. Jeg løber ind i stuen og tænder tv'et. Jeg går ind på Spotify. Jeg sætter Kiwi af Harry Styles på repeat. Jeg viber og danser rundt i min egen verden. Til jeg kommer i tanke om jeg skrev med Andreas. Jeg løber tilbage til køkkenet.  Jeg tager min telefon op "du kan komme ved 17 tiden" har Andreas svarede. Perfekt klokken er 16:12. Jeg skynder mig op ad trappen. Jeg skal i bad. Jeg vasker hår og barberer ben. Det vigtigt.

Jeg når lige at tørre mit hår og så det ud af døren. På vejen skriver jeg til Mikkel. "Jeg er taget hjem til Mira, hvor er du henne?". Jeg lægger min telefon i lommen og cykler mod Andreas. Jeg når til hans hus, det tager kun 10 minutter. Jeg stiller min cykel foran hans hus og tjekker min telefon. "Er sammen med drengene, ses i aften". Står der på bedskeden fra Mikkel. Jeg undre mig over Andreas ikke er sammen med dem.

Jeg træder op ad trappen til deres hus og ringer på. Der går 10 sekunder. Så åbner døren op. Der står han. Han har en brun Ball sweater på med sorte joggingbukser. Han smiler. "Hej Fie". Han kører sin hånd gemmen hans hår. Jeg rækker ud efter et kram. Han bukker sig lidt. Han hænder glider langsom rundt om min talje. Jeg føler jeg kan flyve i det sekund med alle de sommerfugle i maven. "Hej Andreas" svarer jeg og træder ind ad døren og tager mine sko af. "Okay hvorfor ser du så skøn ud?" spørg han og tager hans hænder om mit baghovedet, og kysser min pande. Jeg smiler til ham "i lige måde da" svarer jeg. "Kom lads os gå op på mit værelse" siger han Andreas og tager fat i min hånd. Vi går op ad trapperne. Hans hus er stort og virkelige flot indrettet.

"Wow dit værelse er stort" er det første jeg siger da Andreas åbner døren til hans værelse. Han griner. Jeg lægger min lille skulder taske på hans stol. Andreas kaster sig i sin seng. Jeg bliver stående. "Kom her" udbryder Andreas og sætter sig og hiver i mine hænder. Jeg flyver hen til sengen, jeg lander i Andreas's arme. Vi ligger lige ved siden af hinanden og kigger hinanden i øjne. Han begynder at smile. "Hvad så?" Spørg jeg og smiler tilbage. "Du bare så køn" svarer han og kysser min panden. Jeg får sommerfugle i maven. "Fie?" Spørg Andreas og skifter hurtig toneleje. "Ja?" Svarer jeg og laver et forvirret ansigt. "Hvad gør vi, for jeg savner Mikkel så meget. Drengen er min bedste ven. Jeg gider ikke holde det her hemmeligt for ham. Jeg er verdens dårligste ven" siger han og sætter sig op. Jeg sætter mig halvt op "vi må sige det til Mikkel som det er, hvis han er imod det er der jo ikke noget at gøre" svarer jeg. Andreas læner sig til og vender hovedet mod mig "kan bare ikke lide tanken om ikke at ses med dig. Tror sgu jeg har fået lidt følelser for dig" siger han og kører hånden gemmen håret og bliver helt genert. Jeg vender mig om på siden og lægger min hånd på hans mave og nusser den. Jeg kan ikke stoppe med at smile "har også fået lidt følelser for dig" svarer jeg. Andreas vender hovedet mod mig og smiler. Vi ligger i stilhed og kigger hinanden i øjne. "Hvis Mikkel siger han ikke vil have vi ses, er det så slut?" spørg jeg Andreas og tør næsten ikke tænkte på hvad han svarer. "Vi må bare håbe han ikke gør" svarer han og sætter sig op. Jeg sætter mig op ved siden af ham. "Ej hvad klokken" spørg han og leder efter til telefon. Jeg har min i hånden "klokken er 17:26" svarer jeg. "Okay skal til fodbold klokken 18, vil du med?" Spørg han og begynder at skifte tøj. "Ja, kunne da være sjovt".

Andreas spiller på U19 i Brøndby. Det bliver da sjovt at se ham træne. Og jeg HÅBER Mikkel vil lad os se hinanden!!!