Bare teenager

Sam

4. Sam
"jeg er så ked af hvordan jeg var dengang Sam!" siger jeg med tårer i øjnene. "Jess! Jeg fatter det okay? Jeg hadede den måde du behandlede os alle sammen på men det er anderledes nu. Jeg kan da godt mærke du er ked af det så stop det nu!" hviner hun. Jeg stirrer på hende mens jeg tørrer tårende af mine kinder. Jeg nikker som svar. Hun finder noget frem fra hendes taske og stikker det i hovedet på mig. jeg kigger på det "dirty dancing, du elsker bare den film Sam.." Sam klapper begejstret i hænderne som en baby. Jeg griner og kravler over til dvd afspilleren. Jeg sætter filmen på og tænder tv'et. Imens reklamerne kører finder vi de søde sager frem. "Jess, jeg er glad for at du fik Lecter ind i dit liv... han ændrede dig.." jeg svarer ikke. Da filmen er ovre skubber vi alt ned fra sengen og ryster dynerne. Vi lægger os ned i sengen. "Sam?" spørger jeg "ja?" svarer Sam. "Lecter sagde han elskede mig" mine kinder blusser op over sætningen. "jess, han har lige været væk i 2 uger og så kommer han hjem og siger jeg elsker dig? Bare sådan lige?" jeg kan føle usikkerheden i hendes stemme. "Sam jeg ved han elsker mig, ferien må vel bare have gjort det klart for ham" siger jeg fornærmet tilbage. Det går minutter før hun siger noget igen. "Jessica, bare pas på dig selv, jeg ved du synes han er fantastisk men pas på" jeg svarer ikke men lægger mig til at sove. Hvorfor ville hun sige sådan noget? Hvad mener hun med at noget må have været sket mens han var på ferie? Arh jeg kan ikke overskue de tanker her!
Lyset begynder at fylde rummet så jeg bestemmer mig for at stå op. Jeg strækker mig ud over sengen. Det er virkeligt varmt i dag! Jeg kigger over mod Sam der stadig sover. Hvorfor sover hun altid så længe? Jeg kigger mod uret. Fuck klokken er kun 07.13. hvorfor vågner jeg så tideligt? Det er da bare forfærdeligt. Jeg lister ud af værelset og går på toilet. Jeg kigger i spejlet uden at smile. Hvad mente hun? Lecter sagde han elsker mig hvad er der i vejen med det? jeg forstår det ikke. Mit spejlbillede for mig til at knibe øjnene sammen. Mit ansigt er blevet mere rundt. Bliver jeg ved med at tage på? Det kan da ikke passe. Mit hår ligner en fuglerede, ikke direkte filtret men bare pjusket og selvfølgelig sidder mit pandehår virkelig dårligt i dag. Måske skulle jeg bare tage et bad, ja lad mig gøre det. Jeg lister stille ind på mit værelse og tager morgenkåben og håndklædet. Jeg sætter de små højtalere der står ved håndvasken i gang med at spille noget radio musik. Jeg tager nattøjet af og smider det i vaskekurven. Hurtigt er jeg inde i brusekabinen og tænder for det varme vand. Jeg nyder det varme vand der flyder ned over min krop. Heldigvis nåede jeg at få købt nyt shampoo og balsam ellers ville jeg virkelig være på spanden lige nu. Jeg får mig vasket og går ud af badet. Jeg tager håndklædet rundt om hovedet så det kan suge vandet ud af mit hår og trækker morgenkåben op over armene så jeg kan få den lukket med de snore der er foran. Jeg stiller mig over foran spejlet igen. Jeg tager cremen fra skabet og åbner bøtten. Jeg masseger det ind i mit hoved. I skabet finder jeg også min læbepomade frem og tager et tyndt lag på mine læber. "du er smuk, du er god nok og du kan godt klare en dag mere." siger jeg til mig selv mens jeg smiler desperat til mig selv i spejlet.
Jeg bestemmer mig for at lave pandekager til morgenmad så jeg lister ned i køkkenet mens jeg stadig er i morgenkåben. Jeg ser på klokken 08.03. jeg finder pandekage panden frem og stiller den på komfuret. Jeg åbner en af de mange skabe og tager en stor skål frem. Jeg finder et par bananer frem og skærer dem i små stykker og ligger dem ned i skålen. Jeg går stille rundt og finder de andre ingredienser frem. Endeligt er alt i skålen så jeg begynder at piske det hele sammen til en står portion grød. Jeg får lyst til at høre musik så jeg lister op på mit værelse og tager min telefon og høretelefoner og lister ned i køkkenet igen. Jeg sætter høretelefonerne i ørene og i telefonen, starter musikken og skruer op. Jeg danser rundt mens jeg steger pandepandekagerne. 1 pandekage 2 pandekager 5 pandekager 17 pandekager. Jeg ender på 39 pandekager, så jeg bestemmer mig for at vækker alle i huset og byde dem på morgenmad. Inden jeg vækker de andre dækker jeg bordet med tallerkener og alt. Selv søde servietter. Jeg stiller pandekagerne ind i ovnen så de forbliver lune og rydder op efter mig selv i køkkenet. Jeg går op på mit værelse og finder en gul og lilla blomstret kjole frem fra mit skab. Jeg finder et sæt undertøj frem og tager det på. Kjolen falder hurtigt ned over hovedet på mig og lægger sig pænt omkring min krop så jeg nemt kan lyne den op. Jeg går over til sengen og prikker til Sam mens jeg siger "Sam vågn op, jeg har lavet morgenmad". Sam åbner stille øjnene og strækker sig ud over sengen som jeg gjorde da jeg vågnede. "bare få noget tøj på og kom ned i køkkenet, hun nikker og jeg går ud af rummet. Jeg banker på døren ind til Charlie. Jeg åbner døren og siger "Charlie, pandekager i køkkenet. Ta tøj på og kom ned hvis du vil have nogle", "ja, ja Jess. Er på vej!" jeg smiler og lukker døren til hans værelse. Jeg banker på døren til min mor og fars værelse "ja?" lyder det derinde fra. Jeg åbner døren og siger jeg har lavet morgenmad så de kan bare komme ned om lidt og spise med. Jeg går ind på Sias værelse og åbner hendes skab så jeg kan finde noget tøj til hende. En sød kjole i rød bliver det til. Jeg går over til hendes seng og siger "Sia, jeg har lavet pandekager til dig. Har du lyst til at komme med ned og spise dem?" hun slår øjnene op og smiler mens hun nikker. Jeg tager natkjolen af hende og erstatter den med den røde kjole. Jeg løfter hende op og løfter hende ned i køkkenet hvor Sam og Charlie allerede sidder og snakker. Jeg sætter Sia ned i hendes stol og går ud i køkkenet for at hente pandekagerne fra ovnen. Mor og far sidder nu ved bordet med de andre og venter på maden. Jeg sætter dem på bordet og beder folk tage til sig, hvilket de også er gode til. Jeg hjælper Sia mens min mor og far sidder og griner over en eller anden dårlig joke. Sam og Charlie griner. Jeg kan tydeligt se Sams kinder blusser op med et rødt skær. Det er så tydeligt at se hvordan Charlie forsøger at imponere Sam. Hvad sker der lige her? De kender da hinanden, hvorfor begynder de at flirte nu? Det er da kun 4 måneder siden hun var her sidst? Jeg tager en pandekage til mig selv op hælder lidt sirup over den. Jeg spiser stille mens jeg observerer min familie og Sam. Sam og jeg forlader bordet og går ovenpå.
"Sam har du noget for min bror?" siger jeg forbavset til Sam. Det fløj bare ud, inden jeg nåede at tænke over det. "Jess, jeg ved det ikke.. han er altså virkelig sød..." hendes kinder bluser op og så ved jeg at hun allerede er forelsket i min bror. MIN BROR. "Sam seriøst? Hvorfor ikke ham der fra klassen? Eller fra stranden? Hvorfor lige min bror? Altså, jeg forstår det godt, Charlie er virkelig lækker og det kan jeg godt sige selvom han er min bror.. men Sam... virkelig?" skingre jeg. Sam bider sig nervøst i læben mens hun kradser hendes ene håndled. "Jess, han er virkelig charmerende.. jeg kan godt lide ham, men jeg vil ikke reagere på det hvis du ikke er 100 % okay med det?". Jeg tænker lidt over det hun har sagt. Sam har aldrig haft en rigtig kæreste og Charlie er en god fyr, der oveni købet er lækker. Jeg burde lade hende få ham så jeg siger "Sam det er helt okay med mig. Så er vi bare svigerinder. Men jeg behøver ikke få nogle private ting af vide om min bror okay?" siger jeg grinene. Sam skubber mig over i sengen og vi begynder at slås for sjov. "så du vil ikke vide hvilken størrelse underbukser han bruger?" siger Sam mens hun griner. Jeg dasker til hendes arm mens jeg fortsætter med at grine. Døren bliver åbnet til værelset og vi kigger forskrækket derhen. "Jess, jeg ville bare høre om i skulle have et lift i dag?" spørger Charlie. Jeg ryster bare på hovedet mens jeg griner over hans dårlige måde at få opmærksomhed fra Sam. Da han begynder at lukke døren råber jeg "Sam skal køres hjem senere gider du køre hende?" han stikker hovedet ind og siger "det vil være mig en ære" mens han blinker til Sam. Hendes kinder blusser og jeg flækker af grin mens jeg smider en pude mod døren så Charlie bliver nødt til at lukke den. Jeg kigger på sam et øjeblik inden jeg glider ned fra sengen i det jeg starter på et grineflip som hun ikke kan lade være med at være med i. vi griner i jeg ved ikke hvor lang tid men jeg gætter på 30 minutter før vi begge ligger med kramper i maven. Vi prøver at stoppe men det går ikke særlig godt.
Jeg kigger på Sam og tænker på hvor heldig hun er. Hun er ikke tynd og slet ikke tyk. Hun har aldrig haft problemer med at spise overhovedet. Hendes stil er genial, selvom den til tider kan være lidt barnlig.. i dag har hun for eksempel et par fede shorts på i sort med en cup cake trøje. Hendes makeup ligger altid pænt og uden skarpe kanter eller klumpet mascara. Hun er min bedste veninde. Den eneste der ikke skred helt fra mig da jeg mødte Lecter. Marlinda, Nelly og Charice ville ikke være sammen med mig efter at jeg lige pludseligt ikke var miss populær mere. Altså, jeg er stadig populær, men på andre grundlag. Sam var den eneste der blev ved min side. Hun er nok taknemmelig for at jeg ikke er så led mere. Det er jeg også. Sam stirrer tilbage og kniber øjnene sammen og siger "det er rart at se du ikke er så tynd mere.. da du mødte Lecter var du altså blevet for tynd Jess.. jeg kunne se dine knogler så tydeligt. Du brugte så meget makeup for at dække din trætte hud, men jeg vidste noget var galt.. hvad var det Jess?". Vidste hun det? Jeg har ikke fortalt det til andre end min far, mor, Charlie og Lecter. Mit blik flakker rundt mens jeg siger "Sam, jeg ved ikke om jeg har lyst til at sige hvad der skete.." en tåre falder ned over min kind. Sam rækker hendes hånd over mod min kind og siger "Jess, du fik anoreksi og ingen af os stoppede dig.. vi så det alle sammen. Vi hjalp bare ikke, det skulle vi have gjort. Jeg ved ikke hvad der fik dig hen til det sted, men du endte der.. Da du mødte Lecter ændrede det sig, gjorde det ikke?" hun tager sin telefon og sætter en sang på, det gør hun altid. "i Can fake a smile.. but i'm only human ". Det er vores måde at kommunikere på. Det har det altid været. Musik. jeg svarer ikke på hendes spørgsmål, for jeg ved at hun ved hun har ret.