*han svarede ikke*
*han drejede kroppen lidt så han stod lige overfor dig*
*han tog sin ene hånd og placeret den på din kind og den anden på din hofte*
*i stod og kiggede hinanden ind i øjnene*
*han tog dig helt ind til ham*
*i stod og kiggede hinanden i øjnene, og så kyssede han dig*
Kasper: je- øhm, undskyld det skulle jeg ikke have gjordt
Y/n: hvorfor siger du undskyld, ik sig undskyld
Kasper: så du kunne godt lide det?
Y/n: selfølgelig kunne jeg det
Kasper: *smiler*
*kasper tog dig i hånden og i gik ud til hans bil*
*i kørte hjem*
Kasper: skift til noget fint tøj, jeg tager dig med ud og spise
y/n: uhhh, hvor henne?
kasper: det er en overraskelse
*efter at du havde skiftet gik du nedenunder hvor kasper stod og ventede*
*i kørte over til restauranten som kasper havde valgt*
*i bestilte mad og drikke*
Kasper: det kan godt være at jeg har kendt dig i et par uger nu men der er stadig mange ting jeg ikke ved om dig
y/n: hvad vil du vide?
Kasper: bare fortæl lidt om dig selv
y/n: øhm, jeg er født og opvokset i rosklide. jeg har flere i min familie der har spillet eller spiller fodbold men har aldrig selv fundet en interesse i den sport, i hvert fald ikke før at jeg mødte dig
Kasper: må jeg stille et par spørgsmål?
y/n: joo det må du da godt
Kapser: yndlingsfarve?
y/n: *din y-farve*
Kasper: livret?
y/n: *din livret*
Kasper: hvordan kan det enlig være at du ikke fandt en interesse i fodbold nu hvor der er et par stykker i din familie der har eller spiller fodbold?
y/n: ja det er sgu et godt spørgsmål, har aldrig rigtig interesseret mig for sport, har ikke noget mod at se det vil bare ikke selv gøre det. Men det kan også have noget at gøre med at jeg ike havde så meget tid da jeg var yngre, jeg ville hellere være sammen med venner og familie, jeg gik meget op i skole da jeg gerne ville være læge men den drøm forsvandt med årene, men forsatte med at lave mine ting ordentligt
*efter lidt tid var dig og kasper færig med at spise*
*kasper havde en fridag dagen efter så der skulle han ikke tidligt op*
*i kom hjem*
Kasper: ved du enlig noget om cecilie og thomas?
y/n: ikke andet end hun tager der ned i weekenderne
Kasper: så må hun være der nu, tror du ikke?
y/n: jo det er hun sikkert
Kasper: skal vi ringe til dem?
y/n: det skal vi da
*du fandt din mobil frem*
*dig og kasper lagde jer over i sofaen*
*du sad op ad kasper, som sad op ad armlænet*
*du ringede til cecilie*
Cecilie: hej y/n, hvordan går det i england?
y/n: det gå enlig meget godt
*cecilie kan ikke se at du sidder sammen med kasper*
y/n: hvordan går det så i tyskland/danmark
Cecilie: meget godt, det er bare lidt træls at skulle køre vær weekend
y/n: hvorfor bliver du der så ikke bare?
cecilie: alle mine ting er jo i danmark
y/n: så hent dem og tag dem hjem til thomas
cecilie: jeg har faktisk tænkt på det
*thomas kommer hen til cecilie, han har ikke lagt mærke til at i taler sammen*
*han ligger sig i sengen sammen med hende og kigger på hvad hun laver*
y/n: hej thomas
thomas: hej y/n, hvor er kasper?
*du tog telefonen lidt op så man kunne se kasper, som sidder lige bag dig*
thomas: argh der er han
thomas: jeg så kampen mod liverpool, kæft du stod godt
kasper: *griner lidt* jo tak
*efter at i havde snakket lidt havde i lagt på*
kasper: skal vi se en film?
y/n: ja, men den her gang vælger du, så finder jeg snacks
*kasper fandt en film og du fandt nogle snacks*
*kasper havde også hentet en dyne*
*i satte filmen på og du lagde dig ind til kasper*
*efter ca 1 time kiggede du op på kasper*
*hans øjne var lukket*
y/n: kasper
*han svarede ikke*
*du smilte*
*du stoppede filmen og lagde dig til at sove på sofaen sammen med kasper*
*næste dag*
*du vågende til en hånd der kørte op og ned af din ryg*
*du kiggede op på kasper*
kasper: godmorgen
y/n: godmorgen
kasper: sulten?
y/n: ja
kasper: tag tøj på også tager vi ud og spiser morgenmad
y/n: *smiler*
*efter at du havde skiftet gik du ned af trappen til kasper som stod og ventede ved døren*
Kasper: er du klar?
y/n: ja
*i kørte hen til en restaurant*
*efter ca 1 times tid var i færdige med at spise*
Kasper: vil du med ud og gå en tur på stranden?
y/n: selvfølgelig vil jeg da det
kasper: *smiler*
*i gik ud til kasper bil*
*han kørte hen til stranden*
*kasper gik ud af bilen og åbnede døren for dig*
*han tog dig i hånden og i gik ned mod stranden*
*kasper stoppede lige pludselig op*
y/n: hva' så?
kasper: y/n, lige siden jeg mødte dig har ikke kunne forstille mig et liv uden dig. så vil du være min kæreste?
y/n: er du seriøs? selvfølgelig vil jeg det
*kasper tog fat rundt om din hofte og løftede dig op og krammede dig*
YOU ARE READING
Ferien
Non-Fictiondu hedder y/n og du er 29 år. du går ikke rigtig op i fodbold, så du kender ikke nogle spillere fra det danske landshold. din bedste veninde, cecilie, hun er 28 år og du lærte hende at kende gennem nogle fælles venner.