Da i var ankommet til England holdte der en taxi ude foran lufthavnen. I lagde jeres ting i bagagerummet, og satte jer ind i bilen.
Efter en 30. times tid i bilen, var i ankommet derhjemme. Du var ved at tage jeres bagage ud da Kasper sagde:
Kasper: "jeg skal nok tage det. Bare gå ind og lås op"
Y/n: "sikker?"
Kasper: "ja"
Du gjorde som han sagde, gik ind og låste døren op og ventede på ham. Han kom gående med alle jeres ting.
Y/n: "er du sikker på at jeg ikke skal hjælpe dig?"
Kasper: "helt sikker"
Y/n: "okay, men ikk' kom og brok dig til mig når du får ondt i ryggen"
Kasper: "jeg får ikke ondt i ryggen"
Efter et par timer, var det aften.
Du sad i stuen. Du havde ikke set Kasper i lidt tid nu.
Du rejste dig for at lede efter ham.
Du gik ind på jeres værelse for at se om han var gået i seng. Det var han ikke. Du lagde mærke til at terrassedøren stod åben. Du gik ud i regnen for at se om han sad der ude. Det gjorde han.
Y/n: "hvad laver du Kasper?"
Kasper: "Sider med min kop kaffe"
Han sagde det lidt trist
Y/n: "er du okay Kasper?"
Kasper: "sider bare og tænker lidt"
Y/n:"over hvad?"
Du satte dig ned ved siden af ham
Kasper: "jeg er ofte afsted med landsholdet eller klubben, så kom bare til at tænke over om jeg overhovedet ville være en god far"
Du tog fat rundt om ham
Y/n: "Kasper, jeg tror du vil blive den bedste far et barn kunne ønske sig. Ja det kan godt være at du tit er væk, men når du er hjemme, så er du virkelig hjemme. Du er født til at være far, Kasper"
Kasper: "hvordan ved du altid hvad du skal sige?"
Y/n: (du smilte bare)
Kasper tog fat i dit ansigt og gav dig et kys.
Du lagde dig ind til ham. I sad ude på terrassen i lidt tid.
*En uge senere*
I denne uge har Kasper fri. Vi har booket en tur til grækenland, hvor vi mødtes.
Vi sider i lufthvanen. Vi har tjekket alle vores ting ind, så nu har vi ikke så meget at bærer på. Da vi sad og ventede på at borde flyet, kom der en masse børn over til os, som gerne vil have taget billeder med Kasper. Og selvfølgelig tog han billeder med børnene.
Efter nogle timer var vi ankommet til Grækenland. Det var eftermiddag i grækenland så vi havde lidt tid der. Da vi skulle op fra vores værelse for at se området. Da vi gik forbi en lille fodboldbane stoppede kasper op, men jeg blev ved med at gå, for jeg havde ikke lagt mærke til at han var stoppet. Da jeg så endelig lagde mærke til at han var væk, gik jeg tilbage igen, for at finde ham. Og til min ikke så store overraskelse, så var han gået ind for at spille fodbold med nogle børn.
Y/n: "kasper"
Kasper: "Y/n"
Y/n: "Du spiller fodbold nu?"
Kasper: "ja det gør jeg. Giv mig 10 min, så kan vi gå videre"
Y/n: "okay"
Jeg satte mig ved en bænk som var lige ude foran banen. Jeg elsekde at se kasper have det sjovt. Og børnene så også ud til at hygge sig. Jeg er dog lidt i tvivl om, om de vidste hvem kasper var. Men jeg ved at kasper nyder det, når folk ikke kender ham.
Efter 10 min gik vi videre. Vi fik set området, der var alt muligt, pool, fri madbod, fri isbod, osv. Efter at vi havde spist aftensmad, gik vi en tur på stranden. Kasper gjorde hvad han gjorde tidligere, han stoppede med at gå. Jeg vente mig rundt, for at se kasper der sad på knæ.
Y/n: "kasper, hvad laver du"
Kasper: "Y/n siden jeg mødte dig har jeg ikke kunne forstille mig ikk at have dig i mit liv. Jeg er så taknemlig for at du flyttede ind hos mig, selvom at vi ikke var blevet kærester endnu. Du betyder al verden for mig Y/n, vil du gifte dig med mig?"
YOU ARE READING
Ferien
Non-Fictiondu hedder y/n og du er 29 år. du går ikke rigtig op i fodbold, så du kender ikke nogle spillere fra det danske landshold. din bedste veninde, cecilie, hun er 28 år og du lærte hende at kende gennem nogle fælles venner.