Søster Laura og jeg banede os vej gennem de mange turister men kameraer om halsen og shorts der var hevet alt for højt op (hvis i kender typen??) vi gik side om side i stilhed i omkring fem minutter og nåede så frem til karnevallet, jeg kiggedede mig omkring. Overalt var der grinende og smilende mennesker som hyggede sig med vennerne eller familien. Hvis bare jeg vidste hvor min familie var... Ser i, jeg er ikke på klostret fordi jeg valgte det, mine forældre ville ikke have mig da jeg var spæd og må have tænkt at jeg ville passe godt ind på klosteret, men det skulle lige siges at jeg aldrig har følt at jeg passede ind. Jeg er jo ligesom tvunget til at være sammen med de der gamle snoppede nonner, og jeg er efterhånden blevet ret sikker på, at de gør mændene i verden en stor tjeneste ved at vie sit liv til Gud. Ellers ville man nok kunne finde moder Teresa (også kaldet Shrek) på en online dating profil med statussen 'jeg er en midaldrende kvinde som stadig ligner en tyveårig, jeg er en meget frisk person og jeg er absolut ikke typen som ville blive sur... Nogensinde...' Jaer, man kan vist ikke sige at damen mangler selvtillid. Søster Laura puffede mig på armen og hviskede så "Lækker alarm! Lækker alarm! Kig til venstre, der er sørme en lækker svensker!" Jeg drejede diskret hovede til venstre og så en muskuløs brunhåret ung mand stå op ad en motorcykel. Han havde tatoveringer op og ned ad armene og en piercing i øjenbrynet. Altså, jeg kan jo ikke ligefrem sige han ikke var lækker, for hallo! Det var han! Men han var nok bare ikke min type... Til gengæld tror jeg rimelig meget at han var Lauras type. For da jeg vendte mig om for at sige noget til hende stod hun og stor fnisede fordi han blinkede til hende. "Hvad siger du til at vi mødes her om en time? Så kan du jo osse få lidt tid til at lære ham den lækre svensker der at kende" jeg ved ikke om han var en svensker i virkeligheden, men jeg ved at Laura meget hurtigt var med på ideen.
Hun trippede over til ham i sine høje hæle og han stod allerede klar med en ekstra hjelm til hende. Lad os bare sige at det ser rimelig badass ud man sådan kører væk på en mørk motorcykel sammen med en høj tatoveret fremmed. Jeg sukkede, hvornår ville det blive min tur til at opleve kærligheden? Jeg gik hen til en bod og købte en kop kaffe, jeg syntes selv jeg havde fortjent den når nu jeg vågnede så pis' tidligt! Jeg vendte mig hurtigt om, ihærdig efter at se hvad der ellers var at ting man kunne lave til et karneval, da jeg stødte ind i en fremmed, dette resulterede også i at jeg spille min meget dyre kaffe ud over ham... Og det bliver værre - han havde hvid skjorte på. "Av for satan!" Udbrød han og begyndte at hoppe rundt i cirkler, jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt da det så hysterisk sjovt ud. Han kiggede strengt ned på mig men smilede så. - "emm... Hej" mumlede han og kløede sig i nakken. Man kunne tydeligt se at han var nervøs - og det var vildt sødt! "Hej" sagde jeg smilende til ham - "du må virkelig undskylde at jeg ehmm.. Du ved... Spildte min kaffe ud over dig... Gør det ondt?" Spurgte jeg ham usikkert "nej nej" sagde han grinene "men det ville da ikke gøre noget hvis du gad hente en kold klud" sagde han om smilede til mig. En kold klud... Jeg drejede hurtigt en gang rund på hælen og spurgte hende der stod i kaffeboden om en kold klud. Hun smilede til mig og forklarede at hun ikke havde nogle klude, og sagde så at jeg ville finde nogen i et supermarked lige uden for byen. Jeg sukkede irriteret og vendte mig så om så jeg kunne se 'hans' ansigt igen, han stod og kiggede hen mod nogle ad de mange mennesker der grinede og fjollede, jeg studerede hans ansigt i smu, han havde en markeret kæbe, lysebrunt hår og et par nutella brune øjen. Rimelig lækker hvis jeg selv skulle sige det. Jeg gav ham hurtigt elevator blikket og så at den store plet jeg havde lavet på hans hvide skjorte havde gjort den gennemsigtig, og jeg kunne svagt skimte en sixpack der gemte sig under den plettede skjorte. Jeg var så travlt optaget af at glo på hans mave at jeg ikke opdagede at han havde vent sig om og nu stod og kiggede på mig. Det gik faktiske først op for mig da han fniste lavt om så lavmælt sagde "nyder du synet?" Jeg kiggede overrasket op, nej hvor pinligt! Hvor er jeg dog dum - hvorfor kan jeg ikke bare kigge ned i jorden eller noget - ligesom normale mennesker gør, ikke liderlige nonner... "hvad hedder du?" spurgte han "Cassie" mumlede jeg og kiggede ned i jorden, da jeg kunne mærke at jeg var stærkt på vej imod at rødme.
***
mig og David - som var den unge mands navn, havde virkelig snakket godt sammen! det var som om der endelig var en der forstod min måde at tænke på! jeg havde ikke fortalt ham om klosteret. og jeg så heller ikke nogen grund til at fortælle ham det i fremtiden. vi gik lidt i stilhed da han pludselig tog min hånd og sagde "jeg ved godt vi kun har kendt hinanden i et par timer, men du er bare så, så, så Gudeskøn! og jeg undskylder tusinde gange for det her. men jeg bliver bare nød til at gøre det..." mumlede han nervøst. jeg kiggede undrende op på ham, han blev bare nød til at gøre hvad? - mere nåede jeg ikke at tænke over det, for i det næste sekund kunne jeg mærke hans bløde læber imod mine. det føltes fantastisk! men som den idiot jeg er træk jeg mig hurtigt og kiggede chokeret op på ham - ikke fordi jeg ikke havde nydt det, men mere fordi det var mit første kys. (og nu må i lige havde lidt forståelse, jeg har jo været spærret inde i et kloster hele mit 18-årige kedelige liv)
"det må du undskylde!" sagde han flovt, bagefter løb han hurtigt væk og ind i mængden af fremmede mennesker. jeg følte mig dum, hvorfor kunne jeg ikke bare havde smilet til ham og kysset ham tilbage? hvorfor føler jeg overhovedet sådan her for en fremmed? jeg traskede stille afsted imod der hvor jeg og søster Laura skulle mødes. jeg havde helt glemt at vi havde aftalt at vi skulle mødes der!
***
da jeg nåede frem til mig og søster Lauras mødested kom det ikke som en overraskelse at hun var travlt optaget af at snave med ham der den piercede rocker. jeg tænkte at jeg havde spoleret nok kys idag og valgte bare at gå hjem selv.
***
lige nu stod jeg foran et supermarked, jeg har på fornemmelsen at jeg er drejet forkert et sted. for jeg kan ikke genkende stedet her. ude foran stod et par motorcykler og foran dem en bunke tatoverede fyre med gedeskæg (hvis i ved hvad jeg mener) jeg havde stået og studeret dem i omkring fem minutter da jeg endelig tog mod til mig og gik hen imod dem. jeg havde set på film hvordan man skulle gøre for at få et lift af sådan nogle typer, jeg gik flirtende hen imod en høj, mørkhåret fyr på min alder. han fik øje på mig og jeg gjorde mig virkelig umage for ikke at ryste, jeg blinkede til ham og hviskede så i hans øre "du har vel ikke noget imod at jeg må køre med?" bagefter kyssede jeg ham blidt på kinden og kiggede op på ham. han smilede skævt til mig og sagde så "hvor vil sådan en smuk kvinde hen?" jeg tænkte lidt over det og svarede så "væk..." han trak på skuldrene "okay" sagde han og rakte mig en ekstra hjelm. jeg satte mig op bagpå hans sorte motorcykel og holdt godt fast rundt om ham. han startede motoren, sagde farvel til de andre og to minutter efter var vi allerede på motorvejen. jeg kunne mærke vinden i håret og adrenalinen i maven. farvel kloster, hej verden. tænkte jeg og smilede for mig selv.
YOU ARE READING
Fallen
AdventureDen unge Nonne Cassie bliver inviteret til et Karneval, og indser for alvor, at hun går glip af en hel masse sjove ting. Til Karnevallet møder hun en ung mand, det eneste hun ved om ham er hans fornavn - David. Cassie falder for ham med det samme, o...