Eftertragtet

Kapitel 9

Jeg åbnede glasdøren igen og prøvede at undgå øjenkontakt. "Rødvin?" Spurgte jeg så høfligt som jeg nu kunne. Rundt om bordet gik jeg, og så blev det Archibald's tur. "Ja tak." Sagde han og kiggede på at jeg hældte vinen op. "Sig mig flygtede du lige før?" Han kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg rystede på hovedet og smilede. Lige ved siden af sad den kendte Wall Street sælger Jamie Calvis. Jeg spurgte om han ville have rødvin og han nikkede. "Det jeg mener er at.." Og han plaprede løs om nogle forretningsmuligheder. Men jeg hørte ikke noget af det, for i det jeg hældte vinen op, placerede han sin hånd på min røv. "Undskyld mig, din hånd hører ikke til der." Jeg kiggede på ham i ramme alvor. "Rolig det er bare en hånd søde." Alle mændene grinede undtaget Archibald. "Fjern din hånd Calvis." Alle vendte blikket mod Nate. Han fjernede hånden med det samme. "Nåh nåh har du fået et godt øje til serveringspigen?" Mændene grinte igen, denne gang endnu højere. "Når du nu er så interesseret, så vil jeg da godt sige at det min ven er min assistent Lana." Alle mændene sad stille og gloede, først på Nate og derefter på mig.
Jeg gik mod køkkenet. "Lad være med at skabe sådan en scene!" Jeg var ikke andet end lige kommet ind da lederen stod og råbte af mig. "Du er på opvask fra nu af." Sagde hun strengt. Men det var egentlig helt fint med mig. Jeg stod og vaskede op og det gik super. "Der er bud efter dig." Sagde Diana, hun rakte mig vinen og overtog opvasketjansen. Jeg sank en klump og bevægede mig ud i lokalet.
"Lana, denne herre siger at han kender dig." Nate pegede over på en mørkhåret fyr. "Jeg tænkte nok at navnet Lana ringede en klokke." Det var fyren fra klubben. Han sad med et smørret smil. "Jeg fik ikke engang introduceret mig selv, mit navn er Nicholas Sniper." Han rakte mig hånden. "Super er det Nicholas med eller uden h?" Han kiggede forvirret på mig, jeg havde ikke givet ham hånden endnu. Han mumlede at det var med et h. "Tak for hjælpen, vin?" Han nikkede. Jeg kunne mærke hans blik, det var smeltet fast på mig. "Var det alt?" Sagde jeg så med et lille smil. Han nikkede, tænk engang jeg havde gjort ham helt stum.
"Jeg finder lige noget mere vin." Jeg gik ned mod vinkælderen. Pludselig smækkede døren bag mig. "Hvad vil du?" Spurgte jeg. Jeg virkede kold men jeg var ærlig talt en smule bange. "Hvis du nævner noget om vores uheldige lille episode, så bliver det altså slemt for dig unge dame." Nicholas kom nærmere. "Du kan bare opføre dig pænt." Svarede jeg flabet. Han løftede øjenbrynene. "Det skal jo nok blive sjovt det her." Han fik et skævt smil på læben.
"Hvor blev ham den unge fyr af?" Diana stod i døren til vinkælderen. "Oh, forstyrrer jeg?" Nicholas smilte til hende. "Slet ikke jeg ville bare høre om de havde en årgang 67, det var alt. Men tak for hjælpen." Han vendte sig mod mig og trykkede min hånd.