Heste miraklet

Mor og far

Heejjj👋🏼
Lidt billede info den sorte/mørkebrune hest på billedet ovenover er farens
De 2 piger på forsiden er Isabella (eller isa og jeg personen) og Sarah
På kapitel 1 er det isa og Samira
Kap 2 skal forestille Emma men hun har bare en anden hest

PS. I historien har Emma fået det godt igen og rider igen
____________________________________________________________
Vi sider og spiser frokost hele patruljen, Thomas (butleren) var ude og hente posten.
Han kommer tilbage og kigger det igennem han finder et Express brev og begynder at læse op " kære älstreom roox familien og tjenestefolk, der er sket en ulykke med hr. Og fru. älstreom roox her igår. Vi ved ikke om det var tilfælde men det der skete var efter det er blevet undersøgt, vi ret så sikre på at deres sadler er bliver saboteret. Men vi har en teori at gjorden på sadlerne er blevet skåret næsten helt i stykker men hr. Og fru. älstreom roox, sikkerheds tjekker altid sadlerne en halvtimes tid inden vert stævne. Så dem der saboterede sadlerne må ha gjort det på et tidsrum på ca 10 min."
"Neiijjj, mor og far må ikke komme til skade" råber Emma " hvad skete der mere?" Spørger jeg med øjnene fuldt op af tåre. Jeg kigger over på Sarah hun har gemt sit ansigt i sine knæ, Men jeg ved hun græder." Der står ikke mere bare noget praktisk. Emma løber op på sit værelse hendes tjeneste pige løber efter. "Der står faktisk, mere men jeg ville ikke sige det når Emma er her. Sagen er den at jeres forældre kan nok ikke komme hjem før 2-3..."siger Thomas stille "2-3 hvad, dage, måneder eller år" spørger jeg lidt nysgerrig " 2-3 måneder svarer Thomas stille " nej, jamen de skulle jo havde været hjemme i aften" sagde jeg protesterende " jeg ved det godt piger. Men der er ikke noget at gøre " svarede Thomas undskyldende. Jeg løb ud på folden lagde mig i græsset, jeg kunne mærke en varm ting på mit bryst det var Samira der lagde sig ned på græsset med hovedet på mit bryst. Jeg kunne mærke tårerne presse på Samira kiggede på mig med de sødeste øjne, "Samira" hviskede jeg lavt , Samira vrinskede som hilsen. " Jeg jeg , kan ikke mere"