En kvinde på landsholdet?!

hotel.

Leonoras perspektiv.
Vi er lige landet i Egypten og jeg skal brække mig. Jeg tror aldrig jeg har haft det så dårligt før. Vi stiger af flyveren og ind i lufthavnen.

"Pas på." Siger jeg til Mathias og puffer lidt til ham da jeg løb forbi. Jeg spurter til det nærmeste toilet og begyndte bare at kaste op.

"Ugh. Jeg hader og flyve." Mumler jeg til mig selv da jeg går ud for at vaske hænder.

"Gør vi ikke alle det?" Spørg en pige ved siden af mig.

"Du er dansker!" Smiler jeg.

"Og det er du også. Jeg vil gætte på du er her med landsholdet." Smiler hun tilbage.

"Hvordan vidste du det?" Spørg jeg stille med et forvirret udtryk.

"Dit tøj." Siger hun og peger på min røde og sorte holddragt.

"Når... ja.. selfølgelig. Nå men det var hyggeligt at møde dig." Smiler jeg igen og går ud af toiletterne imens jeg sætter mit hår op i en rodet knold.

"Er du okay, Nora? Du havde rimelig travlt." Siger Emil da jeg når ud til drengene igen og rækker mig min skulder taske, som jeg havde smit da jeg løb.

"Jeg har det fint. Fik det bare dårligt af turbulensen." Smiler jeg til ham og tager min taske igen. Emil smiler tilbage og vi går alle mod bussen udenfor lufthavnen for at tage til hotellet vi skal bo på den næste måned.

Jeg sætter mig ved et vindue og tager mine AirPods i ørene. Jeg sætter "hurtige hænder af minds of 99" på lavt volume og læner mig tilbage i sædet og smiler. Jeg har stadig ikke fattet at jeg er her. Til VM med herrelandsholdet! Det fucking crazy. Jeg er ved at skide i bukserne over vores første kamp allerede i overmorgen mod Bahrain.

"Hvad så Almér. Hvad lytter du til?" Spørg Hansen som sætter sig ved siden af mig og tager så min ene AirPod ind i hans øre.

"Minds of 99" Smiler jeg til ham.

"Jeg elsker minds of 99. Var til en koncert med dem her i sommers." Smiler Mikkel.

"Driller du lige nu. Kæft hvor er livet unfair." Siger jeg.

"Hvem er minds of 99?" Spørg Mathias. Mig og hele resten af bussen kigger overrasket på ham.

"Fucker du med os, Gidsel." Siger mig og Niklas i kor.

"Ung kniv?" Siger Møller.

"Hurtige hænder?" Spørg Mensah.

"Under din sne?" Hald.

"Alle skuffer over tid?" Magnus landin.

"Ind at se på stjerner?" Selveste Nikolaj Jakobsen.

"Ej jeg har aldrig hørt om det før." Siger Mathias pinlig berørt.

"Ej. Det kan ikke passe. Så må du ihvertfald til at høre dem." Siger Nikolaj og begynder at tale med bus chaufføren. 30 sekunder senere genkender jeg med det samme ung kniv.

"Åh være hilset min veeeennnnn. Godt at være hjemme igen. Men hver gang jeg tror, det her jeg bor. Så skal jeg altid ud igen." Synger vi alle. Mathias sidder bare og kigger som en idiot.

-

Vi er endelig ved hotellet. Selvom det var en hyggelig bustur fuld af sang, glæder jeg mig alligevel til bare at slappe af inden første træning imorgen.

Jeg tager min skulder taske over den ene skulder, min håndbold taske over den anden og min kuffert i hånden og går ind i receptionen i mens jeg snakker med Mathias.

"Jeg nægter at tro på du aldrig har hørt om dem." Griner jeg.

"Jeg har aldrig hørt det navn før. Jeg forstår ikke hvordan alle andre end mig har hørt om dem." Siger han og griner flovt. Jeg puffer ham i siden, og lige når vi står og griner sammen kommer der journalister og paparazzier frem og begynder at tage hundredvis af billeder.

Mig og Mathias ignorere det og snakker videre.

"Okay. Mit mål for den her måned er at få dig til at kunne bare en af deres sange fulgt ud. Du må selv vælge hvilken." Siger jeg bestemt. Mathias smiler.

"Aftale." Siger han lige når vi når til hvor Nikolaj Jakobsen står.

"Jeg har værelses fordelingerne her. Jeg tænker øhh bare vi starter fra en ende af." Siger Nikolaj og vifter med et stykke papir. Jeg stopper med at lytte.

"Almér og Gidsel. Nummer 106." Høre jeg efter 2 minutter. Anja smider nøglen til mig og jeg smiler indvendigt. Jeg er glad for det var gidsel men der er ingen på det her hold der ville være dårlige at komme på værelse med.

Da resten af værelserne er råbt op får vi lov til at gå, men vi skal være i fællesrummet om 10 minutter igen.

Jeg slæber min kuffert ind i elevatoren med Mathias langsomt bag mig. Jeg trykker på etage 1 og vi køre i 5 sekunder før vi er der. Vi finder værelset og jeg vælter nærmest ind.

Jeg fryser i chok. En seng. Mathias er på vej ind men går direkte ind i mig.

"Hvorfor stopper-" jeg afbryder ham.

"En seng" Griner jeg akavet.

"Når.." siger han stille og går forbi mig. Jan smider sig bare i siden tættest på vinduet. "Dips" smiler han dumt. Jeg ryster på hovedet og griner bare.

Jeg går længere ind i værelset og smider mine tasker. Jeg åbner min kuffert, tager min tandbørste fra min toilet og går ind for at børste tænder da jeg ikke har gjordt det siden jeg brækkede mig.

"Skal vi gå ned af?" Spørg Mathias inde fra sengen.

"Jaer" råber jeg tilbage og spytter resten af tandpastaen ud i vasken.

-

"Det her er fælles rummet. Det er her vi mødes for at slappe af, spille, game eller hvad man nu vil." Siger Nikolaj. "Nu må i bare slappe af indtil aftensmaden. Kl 18:30"

Vi nikker alle, og jeg spurter over til sofaen foran den store fladskærm. Jeg tager fjernbetjeningen og tænder. Der er nærmest alle apps. Netflix, Viaplay, Disney+ og YouTube. Det hele er der.

"Hvem skal være med til film!?" Råber jeg ud i rummet.

Gidsel, begge landinerne, Jakobsen, Hansen og Svan kaster sig alle i sofaen rund om mig. Nu har jeg Gidsel på min ene side og Jakobsen på min anden.

"Hvem er med på tømmermand i Vegas?" Spørg jeg.

"Mig!" Siger de alle i kor. Jeg griner og sætter den på. En time inde i filmen bliver jeg træt, så jeg smider mine fødder op på Emils skød og mit hovede i Mathias's.

"Væk mig når der er aftensmad." Mumler jeg og lægger mig til at tage en lur.

-

Mathias's perspektiv.
"Nora. Vågn op. Vi skal spise." Hvisker jeg nærmest til hende. "Nora. Nora!" Siger jeg meget højere. Jeg ruller øjne, sutter hurtigt på min finger og stikker den i øret på hende.

"Argh!" Siger hun og rejser sig lynhurtigt op. "Hvad var det lige?!" Råber hun i afsky.

Alle drengene griner, også mig. Men jeg stopper og siger "vi skal spise." Og prøver at give hende endu en våd finger men hun dasker den væk.

"Du skal holde øje Gidsel." Snerrer hun af mig. Jeg smiler bare uskyldigt til hende og vi går ned i restauranten for at spise.