𝐒𝐓𝐀𝐑𝐁𝐎𝐘 ★ Mathias Gidsel

16) Når som helst og hvor som helst

𝟭𝟮 𝗔𝘂𝗴𝘂𝘀𝘁

𝗩𝗲𝗿𝗮𝘀 𝗣𝗲𝗿𝘀𝗽𝗲𝗸𝘁𝗶𝘃:

I dag er der den første fest på efterskolen. Det er en slags "lær hindanen at kende" fest. Jeg glæder mig super meget, men er en smule nervøs, mest fordi Mathias kommer. Men to be honest håber jeg han kommer og giver en forklaring, og i det mindste et undskyld. 

𝗸𝗹. 𝟭𝟱 

Vi har lige fået fri fra skole, og har fri nu. Det var en hård skoledag med Matematik, fysik og Tysk. Men aller hårdest fordi Mathias er blevet sidemakker med Katrine! Fucking Katrine, af alle personer. Navnet Katrine gør bare ondt. Hele dagen sad de sammen, og arbejde sammen. Jeg sidder heldigvis ved siden af Rosa. Heldigvis er dagen overstået og der er fest i aften. Jeg har pakket mine høretelefoner og min mobil, og sat mig ud på stranden, der ligger 200 meter væk fra efterskolen. Jeg sætter min Lana Del Rey playliste på, og sidder bare og tænker. Jeg ligger mig ned i sandet og lukker øjnene. Lana Del Rey sangene køre igennem mit hoved, og alt forsvinder. Den kølige luft køre igennem, mit hår og fuglene pipper. 

Jeg bliver afbrudt af en dyb behalig stemme "Hej Vera". 

Jeg kigger op og ser det er Simon. En glad følelse rammer mig. Jeg rejser mig op og giver ham et kram. Et af de bedste kram længe. Han sætter sig ned ved siden af mig. 

"Hva så?" spørg han så

Jeg svare smilende "Det hele blev lidt svært så satte mig lige her ud" 

"Det kan jeg godt forstå. Skal jeg gå igen?" svare han og er på vej til at rejse sig

"Nej endelig bliv!" siger jeg og hiver ham ned igen. 

Han smiler til mig.

"Ved du om Mathias rent faktisk har noget kørende med Katrine?" spørg jeg Simon seriøst.

"Han savner dig Vera" svare Simon

Jeg sukker dybt "Jeg savner ham virkelig også". 

Der kommer noget koldt vind, og jeg har kun undertrøje og BH på min overkrop. 

"Fryser du?" spørg Simon

"Lidt aha" svare jeg

Han rækker mig hans hoodie og kigger mig i øjnene og smiler.

"Tak Simon" svare jeg og smiler og tager den på.

"Når som helst og hvor som helst" svare han med et smil. 

Vi rejser os og bevæger os mod vores værelser igen. Vi går og snakker om alt mellem himmel og jord. På vejen hen til værelserne kommer Mathias gående. Simon fornemmer hurtigt situationen, og går så vi kan tale. 

"Hej Mathias" siger jeg stille

"Hej Vera" siger han

Jeg kan se han tøver men ender med at sige "Hvems hoddie er det?"

Jeg kigger ned i jorden. 

"Hallo Vera hvems hoodie er det?" siger han med hævet stemme. 

"Simons" siger jeg stille

Jeg kan se ham få helt våde øjne. Og han er på vej væk.

"Mathias jeg savner dig" siger jeg med våde øjne

"Vera jeg savner også dig, men det kan ikke gå det her" siger han grædende. 

Mathias går ind mod fælles rummet grædende. Den eneste person jeg har brug for lige nu er Simon. Simon er bare god at tale med. Jeg løber så hurtigt jeg kan hen til Simon (og Mathias) hytte, og håber Simon er der og ikke Mathias. Jeg løber så hurtigt jeg kan over og banker på. Lukas åbner og ser forvirret ud, da han ser mig som en grædende panda.