One hell of a love - Black Butler

Kapitel 5: En Vidunderlig Slutning

Der var gået nogle uger siden, jeg fik min hævn. Men jeg holdt så også meget mere øje med Jacquelinn, da jeg frygtede noget ville ske med hende. Jeg tog mig til hoved, da jeg havde en værre migræne. Det havde jeg haft siden kampen, hvilket undrede mig. Normalt rev jeg ikke hjertet ud på folk, eller fik hovedpine bagefter, så hvorfor i alverden gjorde jeg dog nu.

Det forvirrede mig en del, så jeg havde bedt om fri, til at få det bedre. Hvilket Ciel, nu engang godt kunne forstå. Jeg havde jo trossalt dræbt den mand, som tog Jacquelinn fra mig dengang. Så jeg gik ind i mit rum, og satte mig på sengen. Jeg løsnede båndet om min hals, og tog mine handsker af. Jeg tog jakken af, og lagde mig på sengen. Kunne denne migræne være kommet af, at jeg havde båret et had til den mand så længe, eller at jeg nu endelig havde fået min hævn. Jeg vidste det ikke, så jeg tænkte vel nok bare for meget på det.

Jeg lagde kort min arm over mine øjne, og forsøgte mit bedste i at slappe af. Men det lykkes virkelig ikke for mig, så jeg satte mig op igen. Hvad pokker plaget mig sådan, jeg burde jo ikke have det skidt over det. Jeg sukkede kort, og rejste mig op, og gik derefter ud i badeværelset. Da jeg tænkte, det måske ville få mig til at slappe mere af.

Jeg tændte for det varme vand, og tog min skjorte af. Jeg hang den op, og tog derefter resten af mit tøj af. Jeg mærkede efter ved det varme vand, om det nu var blevet varmt nok. Jeg gik kort efter ind under det, og slappede af, ved at mærke det varme vand løbe ned over min krop.

Med et kunne jeg høre nogen i døren, og jeg lyttede derfor ekstra efter. Men på grund af vandet, var det svært lige pt. at høre noget. Så jeg slukkede vandet, og tog et håndklæde om mig, og gik ud af mit bad. Da jeg kom ind i mit rum, kunne jeg se, at Jacquelinn sad på min seng. Jeg gik hen til hende, og lagde blidt hånden på hendes skulder.

”Hej min elskede, hvad laver du her inde?” spurgte jeg, og tørrede mit hår.

”Jeg er urolig for dig Sebastian, så jeg spurgte Lord Phantomhive, om vi måtte dele rum. Det fik vi lov til. Men elskede hvad er der galt, du plejer ikke at bede om fri” svarede hun.

Hun så på mig med røde grædefærdige øjne, så jeg hev hende op af sengen og ind i mine arme. Jeg brød mig ikke om, at jeg havde fået hende til at græde. Jeg holdt hende tæt, og lagde derefter mit hoved mod hendes skulder. Sikke en være idiot jeg var, at jeg havde opført mig anderledes, havde jo såret hende. Jeg bed sammen, og holdt hende indnu mere tæt. Sådan at jeg kunne gemme mit hoved imod hendes skulder og hals. Jeg var virkelig flov over mig selv nu, kunne virkelig ikke forstå, at jeg havde gjort hende så ked af det.

”Det har aldrig været for at såre dig søde. Jeg har bare tænkt meget over den idiot der tog dig, da jeg tror du måske ikke var hans eneste offer” sagde jeg, og gik hen og fandt bogen.

”Hvad mener du søde?” sagde hun og så på mig.

”I bogen her er der flere navne skrevet. Jeg har tjekket nogen af dem, flere af mændene er butlere som jeg, eller masters som Ciel. I bogen er der beskrevet, hvad han har gjort ved de forskellige. Selv lord Vincent Phantomhive er nævnt, sammen med sin hustrus navn” sagde jeg, og gav hende derefter bogen.

Hun satte sig lidt ned, og begyndte at læse i den. Imens ville jeg få mig tørret, og komme i noget tøj. Da det jo ikke ville være ret godt, hvis jeg forblev i et håndklæde om livet. Mens hun sad der, kom jeg i tanke om en ting, som jeg virkelig gerne ville spørge hende om. Men tænkte lidt på, om det nu ville være et dumt tidspunkt at spørge, eller om jeg skulle vente til efter jeg havde fundet de forskellige fra bogen.