Jeg gik direkte fra bussen op tog ride tøj på, og så ned til Fighter som stod ude på Sydfolden og græssede.
"Hej ven.... hvad vil du idag?" Han vrinskede da så mig, og travede stille hen til mig. "Vi skal være klar, til når de sæter dato på de store stævner ikk." Jeg trak ham ind, og begyndte at strigle. "Hej Katie, hvordan går det?" Det var stald pigen Luka, en af de eneste jeg sådan snakkede med ud over her på ranchen. "Hej det går fint, har du set min far?" Svarede jeg og striglede videre. "han var her lige før, men jeg tror han er kørt ned på den bagerste del af Nordfolden for at reparer hegnet." Fik hun svaret på vej ned for at hente en trillebør. "Tak, jeg tror jeg rider ned og finder ham. Jeg skal nemmelig have et råd, til noget ude på spring banen. Og du ved at han er personen man skal have fat i." Jeg trak min hjelm ned over hoved, og lagde en cordeo rundt om halsen på Fighter.Der var ret langt ned til nord folden, og så var det jo bare typisk at han var på den bagerste del af den. Men turen var ret flot, på hest i hvert fald. For man skulle op af bjergene, for at komme derop. Jeg kunne mærke Fighters muskler bevæge sig, og høre ham trække vejret. For en normal hest, ville denne her tur ha været hård, men Fighter var meget smidig, robust og ikke mindst meget stærk i forhold til hvor spinkel han er. Så han synes bare det er hyggeligt. Jeg stoppede ham da vi var nået til den dal hvor den bagerste del af Nordfolden ligger. For at kiggede ud over hele byen. "Det flot var?" Jeg klappede ham på halsen, og han pustede, "Var turen lidt hård alligevel.........? Kom lad os komme videre." Jeg drejede ham, og rigtig henne bagerst ved hegnet stod min far. "Kom så ven." Sagde jeg og satte ham i galop.
"Havdi, min pige." Sagde han og løftede på sin hat. "Havdi." Svarede jeg, og smilede. "Er alt okay her oppe?" Spurgte jeg ham, og kiggede rundt. "Jeg tror Lovaks er kommet til at sparke til hegnet, for da vi lukkede ham over på Vestfolden, blødte han lidt fra sit venstre bagben...... Vil du ikke tage et kig på han senere, jeg har taget ham ind i en af de tomme privat bokse." "Yes, boss." Sagde jeg og nikkede. "Jeg ville bare høre dig om banen, i forhold til oksen som han jo ikke er så glad for...... Ville bare lige høre mesteren, du plejer i hvert fald og have et råd." "Det har jeg os, men hver gang jeg giver dig et råd. Ender du altid med selv at finde ud af det, på din måde." Han smilede og forsatte, "Du skal jo huske på at han ikke er som alle andre." Sagde han og pegede på Fighter. "Du er jo den eneste han vil lukke ind, så jeg tror du er den der ved det bedst." Sluttede han og aede Fighter roligt på mulen. "Tak, måske har du ret...... Skal jeg hjælpe med noget, inden vi rider hjem?" "Nej det er fint, tag du bare hjem."
Vi kom roligt ned af bjerget, men så synes Fighter altså os der var lidt kedeligt. Så pludselig satte han i hurtig galop, og susseede derudaf. Så jeg besluttede at tage en lille omvej hjem. For der var en tearang bane, som førte en anden vej hjem. "Skal vi ha lidt sjov?" Råbte jeg til ham. Han vrinskede og slog med hoved. Vi var kommet ind på banen, og derudaf gik det. Jeg havde selv lavet banen, så springene var på ca. 1 meter, og han hopper over dem som om de er ½. Jeg lader ham løbe, og langsomt løfter jeg mine arme ud i luften. Vi er på vej mod det sidste spring nu. Jeg mærker ham sætte af fra jorden, og i det split sekund...... Flyver vi. Vinden blæser i mit hår, og vi lander. Og spurter videre, hjemad.
"Fandt du ham?" "Åh hej Luka, ja han var der." Svarede jeg mens jeg fik cordeo'en af. "Jeg øver imorgen, Figh synes lige vi skulle ha en hurtig tur hjem. Så han for fri for idag." Jeg lukke ham ind i boksen, og tog mine ting ind i sadelrummet. "Klokken er os halv ni." Sagde Luka og tog noget ned fra en hylde. "Vil du ikke give mig forbindingen, fra hylden." Sagde jeg og pegede, mens jeg fandt noget rensende creme frem. "Ja da, hvorfor?" "Lovaks, har fået sår fra hegnet. Det som min far er ved at reparer." Jeg tog tingene og gik ud til stalden han stod i. "Kan jeg hjælpe med noget?" Spurgte hun og satte sit hår op i en hestehale. "Hvis du vil, ville det da være fedt." Jeg åbnede stald døren, og satte mig på hug.
"Han har det fint..... Ingen stor skade." Jeg tog forbindingen op viklede det rundt om hans ben. "Der var du heldig gamle dreng." Jeg klappede ham på halsen, og lukkede stald døren. "Var det det?" Spurgte Luka stille. "Ja men hvis du vil, kan du jo komme og hjælpe med at sætte spring op her en af dagene. Så jeg kan få øvet banen til stævnet?" Hun lignede en der var i tvivl, om hun enlig gad det. "Kan vi da godt." Sagde hun, og tog sine ting. "Jeg skriver til dig når det er. Okay?" "Ja det fint." Sagde hun og vinkede farvel da hun gik ud af stalden.
Jeg smed mig på sengen, og begyndte langsom at tage mit tøj af. Fik kravlet ind under min dyne og fladt hurtig i søvn.
Dagene gik, og jeg forsatte min liv. Jeg holdt mine karakterer i skolen, lige knap. Jeg har jo også min fars ranch at hjælpe til på. Med at hente heste fra fold, putte den på fold igen, muge, fodre, samle æg fra vores høns og selvfølgelig ride. Jeg er begyndt at træne Fighter op til det store stævne. Han skal vendes til larm, mennesker, "farlige ting" og nye omgivelser. I forhold til dem ovre i skolen.... Ja, jeg har kun snakket meget lidt med nogle piger jeg læser med. Jones har ikke rigtig snakket mere med mig siden den første dag. Men jeg ser ham tit side og skændes med hende han kyssede med. Natalie. Og hver eneste gang jeg kigger tilbage, sider han og kigger på mig. Men han kigger jo self væk, når jeg kigger tilbage.
Mit vækkeur ringede. Arrgh...! Jeg kiggede på klokken: 5.30 "ja fuck mit liv da!" Jeg fik fundet noget tøj frem og gik så ned til stalden. "Godmorgen skat" smilte min far, da jeg trådte ind i stalden. Figh vinskede og slog med benet. "Hej min ven." Sagde jeg stille og kyssede ham på mulen.
De fleste af mine morgner starter på samme måde: jeg bliver vækket 5.30 hvor jeg skal ned og lægge foder i boksene. Efter det skal jeg lukke de heste der har været inde natten over, ud. Og få de andre heste ind, så de kan få mad.
Efter det skal jeg op og i bad, finde tøj, lægge makeup, spise morgenmad også kommer bussen mellem 7.15-7-30 og køre mig i skole.Jeg steg ud af bussen, sammen med de 50 andre i bussen. Fandt den klasse jeg skulle have først, og slog mig ned på stolen. "Historie." Nærmest råbte læren. Døren blev flået op, og ind kom Jones. Jeg kiggede ned på mine papirer, for vores øjne ikke mødes. Det er enlig lidt mærkelig jeg har fag med ham, for han er en årgang over mig.
Jeg fandt noget papir og blyant frem og begyndte at tegne. Jeg skal alligevel ikke rigtig bruge historie til noget, i min fremtid.Klokken ringede og timen var færdig. Jeg tog min taske og skulle lige til at gå, da Jeden kom og hev tegningen ud af hånden på mig. "En hest?" Sagde han forsigtigt. "Jaer." "Det du god til." Sagde han og smilte. Jeg rakte hånden ud efter den, og han lagde den. Jeg krøllede papiret sammen og smed det i papirkurven på vej ud.
"Vent!" Hørte jeg en stemme bag mig. Jeden løb op ved siden af mig. "Jeg har brug for en at lave mine lektier med. Og jeg tænkte hvis du måske ville, eller om du, ja.....?" Han tav og kiggede på mig. "Øhhhhh, det kan jeg vel godt." Sagde jeg, men fortrød det i sekundet jeg sagde det. "Fedt." Sagde han lettet. "Vi kan jo mødes på stranden senere og" "jeg kan ikke idag." Afbrød jeg ham. "Når men hvad så med en af de andre dage?" "Jaer, jeg kan skrive til dig. Når jeg har fundet ud af det." Han smilte "så bliver du jo nød til at have mit nummer." "Jaer....? Det er jo det jeg bliver." Vi udvekslede numre, og jeg kørte hjem.
YOU ARE READING
Beautiful Life
Teen FictionJeg var en meget naiv person som lille. Ligemeget hvad, så jeg det bedste i folk og dyr. Jeg er vokset op på min far ranch, hvor vi har vores heste, kvæg og hele mit liv. En dag havde Kom de hjem med en ny hest. Den smukkeste jeg nogensinde havde se...