Beautiful Life

~ I'm Katie ~

"Hey....? jeg er Katie."

Jeg var en meget naiv person som lille. Ligemeget hvad, så jeg det bedste i folk og dyr. Jeg er vokset op på min far ranch, hvor vi har vores heste, kvæg og hele mit liv. En dag havde Kom de hjem med en ny hest. Den smukkeste jeg nogensinde havde set, en Mustang. Men alle fik besked på at den ingen måtte gå ind til den, for den var syg i hoved, og ville bare angribe en.

Og så naiv jeg jo var gik jeg ind til den, for alle har noget godt i sig. Og i den sammenhæng havde jeg ret, for den gjorder ikke mig noget. Folk begyndte at sige at jeg forstod dem. Men det eneste jeg var, var bare en lille naiv pige...... Eller hvad? Efter det begyndte jeg at lærer den, om mennesker, og at de ikke var farlige. Men alligevel var der ingen andre der kunne ride den. jeg var den eneste der kunne komme til den, i alle sammenhæng. Da han kom var han en unghest, og siden har jeg prøvet at få dumpet noget fornuft ind i ham. Meeen.... Det han ligeglad med, for han er en vildhest...... En Mustang. og min bedste ven, som jeg elsker over alt på jorden.

"Okay, Hej Katie. velkommen til, du kan sætte dig på den tomme plads." Sagde hun og plejede ned mod et bord mit i klassen.

Men hende den lille naive pige er jeg ikke mere. Hun forstandt, da hendes mor døde. Og nu er jeg endt her, på High School lige udenfor Waitenhow. Som er den by jeg er vokset op i, og den by jeg vil blive i, til den dag min bedste ven ikke er her mer.

"Vi har fået Katie i klassen, så tag godt imod hende." Sagde læren fra før. Hvis man kigger godt efter kan man se de kæmpe suge mærker hun har på halsen, lige ved hendes krave. Jeg tror der er mange der har set det, men alle ignorere det bare.

Efter det hørte jeg ikke rigtig efter, der var alle de populære nede i enden af klassen som sad og snakkede og kyssede. At de for lov til det forstår jeg ikke helt. Og oppe foran sad alle nørderne som kun er der for at lave deres ting. Jeg tror det er det der gør sådan at lærerne, overhoved gider at være lærer.
Jeg drejede hovedet og så to side og kysse. det gav et sug i maven, for ham drengen, der sad og kysse opdagede jeg så dem...! Men jeg ville jo ikke kigge på dem kysse, arhhhhh!!! Han stoppede kysset, og stirrede underligt på mig. og jeg skyndte mig at kigge væk igen.

Da klokken ringede skyndte jeg mig bare at, tage min taske og komme afsted. jeg kan ikke lige overskue at skulle høre en lang forklaring om hvorfor det nu var jeg kiggede på dem da de kyssede.

Men så heldig var jeg ikke.....! Jeg tog min taske over skulderen og halv løb ud af døren, men så hørte jeg ham, "Nød du synet?" Jeg vente mig stille om. "Hvad.....?" Han gik op ved siden af mig. "Så det godt ud?" "Øhhhh.....?" han grinte og begyndte at gå. "kommer du?" Det overraskede mig lidt, "kan jeg få et navn?" "Jeden." Svarede han og smilte. "Hvorfor har jeg det som om jeg ikke rigtig har jeg et valg?" "Der har du faktisk en pointe." Sagde han og grinte igen. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle mig lidt akavet omkring ham.