Vendetta: hvem dræber først - Afhængighed eller kærlighed?

Min skyld

⚠ADVARSEL VOLD OG VOLDTÆGT⚠

Malou kigger sig skræmt bagud, der står Jeppe, hun vil ikke tale med ham lige nu, også selv om hun elsker ham, han smed hende ud af hans liv, så kunne hun vel også ignorere ham og gå ind i sin lejlighed, men noget fik hende til at tøve og kiggede bagud for at se på ham. I det, hun vender sig om, går Jeppe hen og tager fast i hendes håndleddet og prøver at få hende hen til ham. Hun prøver at vride sig ud af hans greb, men det lykkedes ikke, han river nøglerne ud af hendes hånd, låser op for hendes lejlighed og trækker hende derind. Malou prøver at rive sig fri og få ham ud af lejligheden, men han er for stærk og slår hende tilbage så hårdt, at hun falder ned på gulvet. "Du kan da ikke bare efterlade mig helt alene, Malou!" siger Jeppe tryglende, i en hård tone. 'Forsvind, forsvind, FORSVIND', tænker Malou, hun prøver at skrige, men ikke en lyd kommer ud. "Nu skal du bare være en god pige og ligge helt stille, så gør det ikke ondt" siger Jeppe, han griner højt og uhyggeligt. Malou fryser, hun kan ikke bevæge sig, var han blevet sindssyg? Hendes Jeppe plejede altid at være sød mod hende, hvis han slog eller råbte, var det jo kun fordi hun havde gjort noget forkert, men i dag havde hun ikke gjort noget...eller hvad? "Du efterlod mig, derfor skal du straffes!" siger Jeppe hånligt, som om han kan læse hendes tanker. 'Så det er min skyld', tænker Malou 'det er altid min skyld'.

Jeppe sætter sig overskrævs på hende uden at sige at ord, han læner sig ned til hendes ansigt for at kysse hende, Malou vender sit hoved væk, hvilket får Jeppe til at tage fat i hendes ansigt og tvinge et kys. En tåre triller ned af Malous kind. Hun strittede ikke imod, hun kunne ikke, det var som om tiden var frosset, hun følte sig paralyseret, hjælpeløs. Jeppe begynder at tage hendes tøj af (famler med noget) og så sit eget. Han var hård, han lagde sig ind over hende igen og gjorde det, hun følte sig lammet lå der bare som en dukke mens han hamrede ind i hende, hun følte sig beskidt bare at ligge der uden at gøre noget. Med et satte han sig op, 'Nu går han', tænker Malou lettet, men nej, han tager fat i hende og vender hende om. Et lille hulk undslipper Malous læber, Jeppe tager fat i hendes hår og presser hendes hoved ned i gulvet "Er du færdig?", siger han, hun svarer ikke, han presser hårdere "Er du færdig?!", siger han igen, men højere og hårdere, hun får fremmet et "j-ja", "Det tænkte jeg nok" siger Jeppe, han tvinger sig selv ind i hende mens han stadig presser hendes hoved ned i gulvet. Han er ekstra voldsom nu, støder nådesløst til, Malou kan mærke hvert stød som en sitren gennem hendes krop, det dunker i hendes hoved, det føles som om det skal til at eksplodere ved hvert stød, "Hvorfor gør du det her ved mig?", hvisker Malou. Jeppe læner sig ind over hende og helt ned til hendes øre og hvisker, "Jamen skat du efterlod mig?" "Se hvad du har fået mig til!". Da han sætter sig op havde han sluppet taget på hendes hoved, hun mærker med det samme ømheden i nakken og formåede at dreje hovedet og så ser hun den hendes stopper der er det et af Jeppes kameraer tændt og filmer og hun kigger lige ind i linsen.

Malou har lukkede øjne, hun kan ikke tænke på andet end 'er han gået?'. Hun lytter, bange for at det skal gå i gang igen. "Vi ses smukke" hører hun i sit ører, hun fryser til is, så hører hun hoveddøren smække. Malou kigger frem for sig, hun er stadig nøgen og bløder. Hun prøver at rejse sig, hun vil under bruseren, hun vil vaske sig, vaske det hele væk. Hun ville vaske voldtægten væk, hun ville vaske Jeppe væk, hun ville vaske sig selv væk. Hun humper besværet ud til bruseren og støtter sig op ad muren og får tændt for bruseren. Hendes ben får nemmere ved at støtte hende efter nogle minutter under bruseren. Hun går ud fra bruseren, men er ikke sig selv, hun ville have kigget på møbler, men hun orker det ikke, hun er træt, og hader sig selv for at kunne have ladet det ske. Hun kigger på sine arme og ser store røde pletter der hvor Jeppe havde slået hende. Hun kigger på blodet i stuen, hun må gøre det rent, men ikke nu, det orker hun ikke. Malou går ind til sin seng og putter sig ned under dynen, dynen er ren, ubrugt og dufter af vaskepulver, det får hende til at slappe af, men ikke nok, hun vil tænke på noget andet, ikke på Jeppe. Hun tager sin computer og går ind på Ikeas hjemmeside, hun kan ligeså godt tænke på noget andet ved at kigge på møbler. Der er mange ting hun godt kan lide. Den store flotte reol vil kunne passe perfekt ind i stuen, hun har også så mange bøger, hun ikke havde pakket frem endnu, som kunne stå på den. Hun prøver at kigge på flere ting, men mange af de ting hun finder minder hende om Jeppe. Hun bestiller reolen og begynder at se en film, da ringer hendes telefon. Bare det ikke er Jeppe, bare det ikke er Jeppe, hun kan ikke tænke på andet og er for skræmt til at kigge på displayet. Hun føler sig fortabt lige nu, hun vil væk, men den bløde dyne trækker hende ned og hun falder i søvn. Dagen er væk, det samme vil Malou være.