Just Friends

Del 10

Jeg spurter ned ad gaden langs havnen. Han er virkelig langt væk. Det føles som om, at jo tættere jeg kommer på, jo længere væk er han.
Jeg løber og løber, og endelig er jeg tæt på. Jeg kan nu se at han sidder med benene udover kanten.
- THOR, råber jeg.
Han vender stille hoved imod mig.
Han ligner ikke sig selv. Der er noget galt.
Jeg løbere tættere på og skal lige til at kaste mig i hans arme, da han lige pludselig, lige så stille falder ud over kanten. Jeg skriger op!
- ANTHOOOOOOON!!
Anthon kommer løbende hurtige end jeg nogensinde har set før.
Med det samme han kommer herover springer han i vandet og får Thor op på kanten. Jeg tager imod ham og ligger ham stille ned. Hans ene side af hovedet er fuldstændig rødt og blåt.
- Thor??
Jeg rusker en smule i ham, men hans krop svarer ikke. Jeg bliver nødt til at tage mig sammen, og give ham kunstigt åndedræt.
Og med ét vågner han og hoster lidt vand op.
- Skat?
Han kigger stille på mig. Hans hånd leder efter min. Den griber fat i min og jeg holder i et fast greb.
- Skat! Bliv hos mig, græder jeg.
Anthon kommer op til mig.
- Jeg ringer 112, siger han.

5 minutter efter kommer ambulancen.
Thor er stadig til stede. Han bliver båret ind i ambulancen og bliver tjekket.
Jeg sidder og holder ham i den ene hånd og Anthon i den anden.
- Han har fået nogle slag i hovedet, siger lægen pludselig.
- Åh nej, svarer jeg.
- Skal han med på hospitalet eller kan han komme hjem? spørger Anthon.
- Han kan godt komme hjem. Han har været heldig og har ikke fået hjernerystelse. Han burde komme til sig selv inden for en time, svarer lægen.
Jeg ånder lettet ud. Lægen smiler til mig.

Ambulancen kører os hjem til Thor. Vi får ham indenfor og lægger ham i sofaen, med hovedet en lille smule oppe.