kapitel 1

17 3 0
                                    

" Der... Lige inde til højre" sagde jeg og lænede mig frem i sædet, mens chaufføren dreje ind i indkørslen.
" Det biver 150 kr. " sagde han med sin meget tydelige, indvandre accent. Han vendte sig om mod mig med en hånd ud for sig, og ventede på at jeg betalte ham. Jeg stak hånden i lommen og fandt pengene frem.
" 140.. 150 her" sagde jeg imens jeg stak en seddel og en masse mønter i hånden på ham. Jeg åbnede bildøren og blev med det samme næsten blæst omkuld af et koldt vindstød. Jeg steg ud og tog min taske op fra gulvet i taxien. Så snart jeg havde smækket døren kørte han videre.
"wow..." jeg stod og beundrede huset. Det var gigantisk. bygget af sten med nogle træplanker som stødte langs væggene.
Forhaven var belagt med fliser, og der var plantet en form for blomster langs væggende på huset. Jeg kunne ikke se hvilke blomster, da mørket og afstanden fra dem gjorde det svært at se detaljerne.
Jeg tog et skridt hen imod trappen som førte op til døren, det gav genlyd i hele forhaven. Det løb mig koldt ned af ryggen. Jeg skyndte mig op til døren, og stod lidt foran uden at vide hvad jeg skulle gøre. døren var lavet af træ, der var et kiggehul i toppen af døren, og håndtaget var bronze farvet.
Jeg tog en dyb indånding igennem munden, og løftede langsom min hånd op. *ring* *ring*.
Mit hjerte bankede helt oppe i brystet på mig, hvad nu hvis han ikke gad snakke med mig? eller hvis det slet ikke var her han boede?
Man kunne pludselig høre noget raslen bag døren, lyden af låse der blev låst op. Håndtaget gik ned af, og døren gik op.
" Lily?" sagde manden i døren. Jeg kiggede op og smilte til ham.
" Hej Alex" sagde jeg. Han stod med åben mund og kiggede på mig.
"Alex? Hvem er det?" lød det inde fra huset. En kvinde dukkede op bag ved Alex, hun kiggede på mig med store øjne. Der gik lidt tid, Alex kiggede stadig på mig med åben mund, kvinden bag ham skubbede blødt til ham.
" Hva, skal du ikke introducere mig for hende?" Alex lukkede munden og rystede kort på hovede for at komme tilbage til sig selv.
" Jo... ehmm... Ally det her er min lille søster Lily..." han rømmede sig og fortsatte " Lily, Ally, Ally, Lilly"
" Så du er den omtalte søster, kom ind, kom ind" sagde kvinden som jeg forstod hed Ally. Hun skubbede Alex til siden og grab min hånd og hev mig med inden for. Alex lukkede døren efter os, imens Ally trak mig med ind i et rum jeg kun kunne gætte mig til var stuen.
" Du ser godt nok kold ud, her giv mig din jakke, du kan bare stille din taske et sted. Jeg går ud og laver en kop te til dig" Sagde hun. Jeg trak min jakke af og kiggede rundt i stuen.
Væggene var malet creme-hvide og havde nogle kunstneriske malerier af skibe, gamle huse og vandet hængene rundt omkring.
Sofaen var af brunt læder og der var plads til 3 personer i den. Der stod også to lænestole på hver sin side af sofaen med den samme slags læder på. Et lille træbord med kunstneriske udsksæringer stod i midten. Oven på var der nogle tændte stearinlys og nogle magasiner. reoler og hylder fyldte også væggen, fyldt med små nips ting i glas og af træ, og nogle billede rammer stod der også med billeder af forskellige person de fleste kendte jeg ikke. Men nogle af dem var billeder af Alex og Ally som stod og krammede og kyssede.
Der stod også et billede af mig. for 5 år siden. 15 år på vej til mini første rigtige fest.
Alex trådte ind i rummet og stoppede op i dørkammen. Jeg vendte mig om imod ham og kiggede på ham. Han stod bare der, og kiggede på mig.
" Alex? vil du ikke nok være sød at sige noget? " begyndte jeg, men han blev bare stående, " Jeg kan godt forstå hvis du stadig er sur på mig, men jeg har ingen andre steder at tage hen. Og jeg kan ikke tage mor og far mere, og... hver nu sød at sige noget Alex" Jeg kunne mærke at mine øjne var begyndt at blive våde, men jeg blev ved med at kigge på ham. Han stod stadig stille i lidt tid, indtil han til sidst begyndte at gå hen imod mig med hastige skridt. "Alex?" sagde jeg og trådte et par skridt tilbage.
Da han nåede hen til mig lagde han armene rundt om mig, og krammede mig så hårdt at jeg næsten ikke kunne trække vejret.
" Jeg er ikke sur, jeg er ikke sur... Jeg har bare savnet dig, jeg kan slet ikke fatte at du er her lige nu. Du må ikke gå igen!" sagde han hurtigt imens han stadig krammede livet ud af mig.
"Alex? Jeg... kan... ikke... luft" sagde jeg med besvær. Han gav slip på mig, og lod istedet sine hænder hold mit ansigt imens han drejede det i alle retninger, som for at tjekke at jeg faktisk var virkelig.
" Undskyld" han grinte lidt af sig selv, " Det er bare så længe siden, hvordan har du det? Er der sket noget slemt? er mor og far okay? jeg har så mange spørgsmål til dig" sagde han.
" Hvad skal i have i jeres te!" blev der råbt inde fra et andet rum. Jeg gik ud fra at det var køkkenet.
" To sukker knalder, en teske fuld honning og lidt mælk" råbte Alex og jeg i kor. Vi kiggede på hinanden, og grinte.
" Drikker du stadig det lort?" grinte Alex, " Jeg kunne sige det samme til dig "grinte jeg videre.
" Nå, men grunden til at jeg er her er fordi..." Jeg tog en dyb indånding og fortsatte, " Jeg kom op og skændes med mor og far igen. Om det samme som dig, bare meget voldsommere. Far kastede enda et glas ind i væggen, og mor begyndte at hulke og prøvede at sende mig op på værelset. Vi råbte og skreg, indtil jeg tilsidst løb op på værelset og pakkede en taske." Jeg tav lidt og ventede at Alex ville begynde at give mig en tale om hvordan jeg ikke skulle gøre som ham. Men han forblev stille og ventede på at jeg fortsatte.
" Jeg vidste ikke hvor jeg skulle tage hen, så jeg sagde bare den første adresse jeg kunne huske. "
" Så er der te" sagde Ally som trådte ind af døren med en bakke i hånden. Hun stillede bakken på bordet og satte sig på sofaen og gjorde tegn til os at vi skulle sætte os ned sammen med hende. Hun havde sådan en rigtig moder attitude, så man turde næsten ikke andet end at sætte sig ned.
" Skat? Lily har brug for et sted at sove i et stykke tid, bare til hun får styr på nogle ting. Jeg har givet hende lov til at sove her" sagde Alex. Jeg kiggede en smule forvirret på ham, jeg havde da ikke spurgt ham. Sandt nok, kom jeg her f0r at gøre rent bord med ham og for at få husly.
" Selvfølgelig må du da sove her, vi kan gå op og gøre gæste værelset klar sammen når vi har drukket vores te. Du blive her lige så længe du har brug for" Smilte Ally, og rakte mig en kop fyldt med te.
" T... Tak" stammede jeg og tog en slurk.

Vi sad alle tre og snakkede sammen resten af aftenen. Da vi var færdige gik Ally og jeg op ovenpå første salen og ind i et værelse som ikke var stort, men det var heller ikke småt, sådan midt i mellem. Småt for sådan et stort hus men stort i forhold til mange andre huse.
Vi redte sengen, derefter gav Ally, mig en kort rundtur af huset.
" og, så er vi tilbage hvor vi startede" sagde Ally. " Hvis der er noget galt så kommer du bare ind og vækker os, du kan godt huske hvor soveværelset var ikke?" sagde hun og kiggede på mig.
" Jo, tak fordi i lader mig blive, sov godt " smilte jeg til hende.
" Det var da så lidt, tak, og kan du også sove godt" sagde hun og gik ud af værelset. Jeg skiftede til noget nattøj. Da jeg havde haft travlt med at komme væk fra hjemmet så havde jeg ikke fået pakket noget rigtigt nattøj, så jeg valgte bare at sove i en stor T-shirt og underbukser. Lige som jeg havde skiftet kom Alex ind på værelset.
" Godnat" sagde han, og gav mig et kram, han kyssede mig også på hoved bunden. " kan du nu sove rigtig godt? Jeg ved godt at Ally kan være meget på en gang imellem, men det er nu sådan hun er"
" Det gør slet ikke noget, jeg har følt mig meget velkommen af hende. Sov godt " smilte jeg og skubbede ham blødt ud af døren.

Jeg lagde mig i sengen og det to mig ikke lang tid før jeg faldt i søvn.

Jeg lå lænket til sengen. Værelset var mørkt. kun oplyst af nogle stearinlys som stod på natbordet og langs senge kanten. lænkerne strammede jo mere jeg kæmpede for at komme fri, jeg prøvede at skrige men der kom ingen lyd ud af munden på mig. Hvorfor kan jeg ikke skrige!
Det føltes som om at jeg manglede min tunge. Min mund blev fuld af en varm tyk væske. Det smagte en smule af jern. Der gik ikke længe før det gik op få mig at det var blod. Jeg prøvede at få det ud af min mund, men den blev hele tiden fyldt op igen, jeg var ved at drukne i blodet. *bank* *bank* lød det fra vinduet. Noget eller nogen bankede på ruden.
Jeg kiggede over mod vinduet. Mit hjerte bankede helt oppe i halsen på mig.
blodet som væltede ud af munden på mig, gjorde hele sengen våd. lænkerne strammede sig mere og mere om mig.
En hvid, bleg, nærmest gennemsigtig hånd satte sig på ruden i vinduet, og vinduet gik langsomt op.
Mit hjerte bankede mere og mere. Hånden slap ruden men kom langsomt ned mod vindues kammen. Som var der noget der skulle til at kravle ind, lukkede hånden sig om dørkammen og begyndte at trække.
Kender du fornemmelsen af at blive trukket ud af en drøm? som når man falder i en drøm og vågner lige inden man rammer jorden? Det var den følelse jeg havde da jeg vågnede nu.

Jeg åbnede øjnene vidt op, og satte mig hurtigt op i sengen. Jeg så mig rundt i værelset, der var helt mørkt. Jeg lænede mig hen til senge kanten og tændte for lampen, den lyste det værste af rummet op. hjørnerne var stadig mørke og skabet som stod langs væggen i den anden side af værelset, stod som en kæmpe skikkelse.
Jeg rejste mig op fra sengen og gik hen mod vinduet. Der var helt mørkt uden for, og man kunne kun svagt se skyggen af et træ lige uden for mit vindue.
Jeg rystede på hovedet og vendte mig om. Bare fordi man drømmer noget mærkeligt, skal man ikke lade det gå en på.
Jeg gik ud på badeværelset og plaskede noget vand i hovedet.
Så gik jeg ind på værelset og lagde mig i sengen igen.

Lige nu... I det her øjeblik... Ville jeg ønske at jeg havde set det håndaftryk som var på ruden. Fordi det var der ikke da jeg kiggede ud før. Gid jeg havde vidst... i dette øjeblik... at noget havde prøvet på at kravle ind af vinduet.

Has llegado al final de las partes publicadas.

⏰ Última actualización: Jul 08, 2016 ⏰

¡Añade esta historia a tu biblioteca para recibir notificaciones sobre nuevas partes!

En nat i helvedeDonde viven las historias. Descúbrelo ahora